Annonce
Danmark

Nyt lovforslag: Regeringen vil tvinge boligkøbere til at udskifte gamle brændeovne

Med de nye regler forpligtes boligkøbere at oplyse, om der står en gammel brændeovn fra før 2003 i den bolig, de har købt, når de underskriver skødet. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Miljøminister Lea Wermelin (S) går nu til angreb på de forurenende brændeovne. Hvis regeringen får et flertal bag sig, vil det fra næste år blive lovpligtigt for boligkøbere at fjerne eller udskifte gamle brændeovne.

Forurening: Det skal være slut med, at mange gamle brændeovne blæser farlige partikler ud i luften. Det mener miljøminister Lea Wermelin (S), der som et første skridt foreslår, at boligkøbere skal forpligtes til at udskifte gamle brændeovne.

Det skal ske gennem en ejerskifteordning, og reglerne er simple. Du skal skifte din brændeovn til en nyere model inden for 12 måneder, hvis du køber en bolig med en brændeovn fra før 2003.

Når regeringen går efter brændeovnene skyldes det, at de står for for omkring 70 procent af den danske partikelforurening. Samtidig udleder gamle brændeovne fem gange så mange partikler som nye, og tilsammen er partiklerne fra de danske brændeovne hvert år skyld i over 400 dødsfald.

Lea Wermelin (S), hvorfor vil I lave en ejerskifteordning for brændeovne?

- Det vil vi, fordi der hvert år dør tusindvis af danskere for tidligt på grund af luftforurening. Vi ved, at brændeovnene står for en stor del, og at de partikler de udleder, giver hjertekarsygdomme og luftvejslidelser. Pointen med forslaget er at tage de første skridt mod renere luft herhjemme.

Hvad sker der, hvis boligkøberne ikke lever op til reglerne?

- Det har vi en klar forventning om, at de gør. Men ligesom så meget andet, vil der selvfølgelig være kontrol og tilsyn. Det bliver miljøstyrelsen, som står for det. Der kan komme sanktioner og gives administrative bødeforlæg på 5000 kroner.

Der er omkring 200.000 brændeovne, som er fra før 1995. Med jeres forslag forventes at omkring 12.000 af dem vil blive udskiftet indenfor det første år, og derefter vil antallet falde. Er det effektivt nok?

- Det er som sagt første skridt, og derfor er det vigtigt at sige, at vi ikke er i mål i forhold til den luftforurening, der er i Danmark med det her forslag. Det kommer vi blandt andet ikke, fordi en stor del af luftforureningen fra udlandet. Derfor kræver det, at vi skruer på mange knapper, hvis vi vil begrænse luftforureningen. Den her indsats et første skridt herhjemme, og samlet set er vurderingen, at det indenfor de første 10 år vil betyde en udskiftning af 55.000 brændeovne.

Med jeres forslag får boligkøberne mulighed for at udskifte de gamle brændeovne til en brændeovn af nyere model. Men selv de nye brændeovne, der opfylder de strammeste miljøkrav, forurener stadig 10-20 gange så meget som de gamle lastbiler, der er blevet forbudt i de store byer. Hvorfor er jeres krav ikke, at de skrottes i stedet?

- Den billigste måde at leve op til lovforslaget på vil være at droppe at installere en ny, og det står alle frit for at gøre det. Vi har en skrotningsordning, som kører i 2020, hvor de kan få tilskud. Men det her er første gang, vi stiller krav om at udskifte til nyere brændeovne. Det er et skridt vejen, og vi er generelt i gang med at kigge på, hvad vi kan gøre for komme i mål med at bekæmp luftforureningen.

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for grøn omstilling vurderer, at udfasningen af de gamle brændeovne med jeres lovforslag vil gå alt for langsomt i forhold til, hvor stort problemet er. Hvorfor laver I ikke en større politisk indsats nu?

- Allerede inden valget foreslog Socialdemokratiet en række ting for at bekæmpe luftforureningen, og det er vi ved at kigge på nu. En af de ting vi pegede på var blandt andet mere miljørigtige brændeovne. Men det er helt klart, at det her er første skridt. Jeg er helt enig med Råd for grøn omstilling i, at der selvfølgelig skal mere til.

En af de ting, I foreslog inden valget var, at kommuner skulle have mulighed for at forbyde brændeovne i områder med meget partikelforurening. Er det forslag stadig i spil?

- Ja, men noget af det, vi skal kigge på, er nogle af de juridiske spørgsmål, der i det, hvis vi skal give kommunerne flere værktøjer. Nu fremsætter vi som det første skridt det her forslag, men det er klart, at vi ikke er færdige med opgaven. Luftforurening er et problem på villaveje i hele landet og også i de større byer.

Fra 2008 måtte nye brændeovne maksimalt udlede 10 gram per kilo fyret træ. I 2017 blev grænsen sat ved 4 gram per kilo træ. Hvorfor har I ikke valgt et nyere skæringsår end 2003?

- Vi kunne vælge forskellige skæringsår. Men det er første gang, vi regulerer brændeovne og stiller krav til allerede eksisterende brændeovne. Vi skal starte et sted. Her er der en teknisk en mulighed for at se, om brændeovnene er fra før 2003. Men vi kommer også til at fremtidssikre lovforslaget, fordi teknologien hele tiden bliver bedre. Derfor er der også mulighed for politisk at stramme skruen mere, hvis der er behov for det.

Når indgrebet laves som en ejerskifteordning, bliver det så ikke de nuværende husejere, der kommer til at hænge på udgiften, fordi de nye købere vil forlange nedslag i prisen?

- Jeg synes egentlig det her er en god ordning. Den omfatter borgere, som står midt i en bolighandel, hvor der alligevel er en del udgifter i forbindelse med købet og boligens stand i øvrigt.

Det koster omkring 10.000 kroner at udskifte en brændeovn. Mener du, det er i orden, at kaste den regning ud til brændeovnsejerne?

- Jeg tror, der er forskellige priser på brændeovne, og det derfor ligger mellem 5000-20.000 kroner, hvis de vil have en ny. Derfor er det billigste også, hvis de skiller sig af med den gamle og helt dropper at få en ny.

Skrotningsordningen, der giver 2000 kroner pr. brændeovn, gælder kun i 2020 og kun for brændeovne fra før 1995. Skal den ordning udvides til også at omfatte brændeovne fra 1995 til 2003?

- Skrotningsordningen gælder hele 2020, og så tager vi stilling til, om den skal videreføres, og om der skal laves ændringer. Ordningen er målrettet de ældste brændeovne, hvor man kan se partikeludledningen er størst. Nu lægger vi ejerskifteordningen oveni, men den bliver mere ambitiøs, fordi skæringsåret er 2003.

Der er sandsynligvis en del brændeovnsejere, der bliver frustrerede over det her forslag. Kommer der flere forslag med restriktioner overfor brændeovne fra jer indenfor den nærmeste fremtid?

- Nu tager vi første skridt. Jeg er optaget af, at vi får begrænset luftforureningen både fra Danmark og udenlandske kilder. Der er tusindvis af danskere, der hvert eneste år dør for tidligt på grund af luftforurening. Derfor skal vi alle tage ansvar for at blive bedre til at forurene mindre.

Du siger, det her blot er første skridt. Men hvad med de danskere, der synes, det er hyggeligt med brændeovne, men som ikke har råd til at udskifte til en mere miljørigtig model?

- Jeg kan sagtens forstå, de synes, de er hyggelige, og jeg tror også, at mange danskere har dem af den grund. Men der er også mange, der ikke ved, at de gamle brændeovne udleder mange skadelige partikler både på villaveje og i større byer. Med det mandat vi har fået af danskerne i forhold til at ville en ny grøn kurs i Danmark, håber jeg også, der er opbakning til at gøre noget ved luftforureningen.

Annonce
Hvis miljøminister Lea Wermelin og resten af regeringen får held til at få lovforslaget vedtaget, er planen, at ejerskifteordningen skal træde i kraft i 2021. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce