Annonce
Odense

Nyt liv i postterminalen: Både hotel og tech-virksomheder er i spil

Ejendomsselskabet Park Street Nordicom har ikke haft let ved at leje hele den cirka 37.000 kvadratmeter store postterminal ved siden af banegården ud. Men nu kan nye lejere være på vej ind. Arkivfoto: John Fredy
Nyt liv og nye lejere er på vej ind i den enorme postterminal ved siden af Odense Banegård Center. Park Street Nordicom, der ejer kvadratmeterne, er i forhandling med både hotel og tech-virksomheder, og så skal dele af bygningen formentlig rives ned.

Der er endnu ingen underskrevne aftaler.

Men hvis forhandlingerne med flere navngivne firmaer falder på plads som håbet, så vil både et hotel og tech-virksomheder med kontorer og laboratorier rykke ind i postterminalen ved siden af banegården.

Det fortæller Carsten Nørregaard-Laursen fra Park Street Nordicom, som ejer den i alt cirka 37.000 kvadratmeter store bygning i Dannebrogsgade.

- Vi er ved at fylde dele af ejendommen op, og vi håber, nye lejere kan flytte ind omkring sommerferien i år, siger han.

I juli sidste år opsagde postterminalens største lejer - det er PostNord - deres lejemål, og derfor vil 20.000 kvadratmeter blive ryddet. De kommer oveni de bidder af bygningen, der allerede nu står tomme.

Som en stor og markant bygning i det Nørrebro-område, politikerne ønsker at udvikle, med en attraktiv placering midt i byen og med banegården som nabo har de mange røde murstens fremtid længe været diskuteret.

Annonce

Et stalinistisk rædsel

I forbindelse med den politiske beslutning om at genskabe Nørrebro og på den vis binde by og havn bedre sammen har borgmester Peter Rahbæk Juel (S) understreget, at han ikke er nogen stor fan af den gamle postterminal, som den tager sig ud i dag:

- Postterminalen står tilbage som et rædsel og et minde om stalinistisk arkitektur fra den forkerte side af jerntæppet, og det vil glæde mig, hvis vi kan få udviklet den.

Og alt tyder nu på, at det vil ske.

Ifølge Carsten Nørregaard-Laursen ønsker Park Street Nordicom ikke at rive hele bygningen ned. Det er den for god til, forklarer han.

- Det vil ikke være bæredygtigt. Så vi vil gerne beholde dele af bygningen og så tilføre noget nyt byggeri og nogle grønne rum.

Hvor meget der skal bevares, og hvor meget plads, der skal gives til at bygge nyt, er endnu ikke besluttet. Den balance forhandles fortsat med kommunen.

- Vi er en i proces med Odense Kommune om en lokalplan, og det går der sædvanligvis noget tid med, siger Carsten Nørregaard-Laursen.

Svært at finde lejere

Det var Post- og Telegrafvæsenet, der i begyndelsen af 1980'erne byggede de tusindvis af kvadratmeter for at give plads til de dengang store mængde breve, som skulle sorteres.

I 2005 flyttede postsorteringen til Taulov ved Fredericia, og Post Danmark solgte et par år senere den store postterminal til ejendomsselskabet Nordicom for 150 millioner kroner.

Nordicom har siden haft problemer med at fylde kvadratmeterne ud med lejere. Blandt andet fordi det er svært at få dagslys ind i eventuelle kontorer i midten af den enorme bygning, har de forklaret.

Men nu kan der altså være nye tider og nye lejere på vej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce