Annonce
Faaborg-Midtfyn

Nyt liv i gammel slagterbutik: Karen og Kenneth vil sælge smørrebrød i Ringe

Karen Grubbe startede i 2018 firmaet Karens Køkken, fordi hun brænder for at lave mad. Siden er ægtefællen Kenneth Grubbe kommet med i foretagendet. - Jeg kan bare godt lide at spise mad, griner han. Foto: Ane Johansen
Karen og Kenneth Grubbe overtager ikke bare den gamle slagterbutik på Jernbanegade men også opskriften på den berømte leverpostej, der følger med stedet.

Ringe: Den tomme slagterforretning i Jernbanegade har været et sørgeligt syn længe. Men et håndskrevet papskilt på vinduet indikerer nu, at nyt liv er på vej. Meget snart endda.

Det er cateringfirmaet Karens Køkken fra Øster Hæsinge, som rykker ind og slår dørene op allerede den 1. marts.

- Der er mange, som er nysgerrige, griner Karen Grubbe inde i slagterbutikken, mens en ældre kvinde på den modsatte side af vinduet fumler med mobiltelefonen for at tage et billede af skiltet.

Ægteparret Karen og Kenneth Grubbe har i noget tid kigget efter et nyt sted til deres cateringfirma. De laver mad til fester, firmaer og syv skoler og holder egentlig til i Øster Hæsinge Forsamlingshus.

Nu flytter de imidlertid produktionen til Ringe, men vil stadig lave mad i Øster Hæsinge ved festlige lejligheder.

Annonce
Store håndskrevne skilte vidner om, at noget nyt er på vej i den gamle slagterbutik. 1. marts åbner den nye butik, men inden da skal blandt andet døren skiftes. Foto: Ane Johansen

Smørrebrød og leverpostej

I første omgang var det ikke meningen, at der skulle være butik i den gamle slagterforretning. Men nu er ægteparret kommet på andre tanker.

- Det er så nemt lige at holde ind og købe lidt smørrebrød med, siger Karen Grubbe.

Planen er også at sælge frisksmurte sandwiches og måske lave en dagens ret.

- Så kan pensionister få et nemt måltid. Eller den travle børnefamilie, der er på vej hjem fra sport, siger hun.

Som noget nyt skal ægteparret nu til at prøve kræfter med at lave leverpostej. Men det bliver ikke hvilken som helst leverpostej.

- Opskriften til slagterens berømte leverpostej følger nemlig med butikken, forklarer Karen Grubbe.

Hun fortæller, at den tidligere slagter Leo Frits Hansen endda har lovet at komme forbi for at lære ægteparret, hvordan man laver den.

- Så kan det være, at folk kommer ind for at købe en leverpostej, og så måske også tager noget andet med, håber hun.

Hjælp til rengøring

Ægteparret har for nylig opsagt deres kontrakt med Svanninge Sognegård og har også tidligere prøvet kræfter med en café ved Bøjden Strand og cafeteriet i Carl Nielsen Hallen i Nr. Lyndelse. Men det er dog droppet igen.

- Det lå for langt væk, og der var for meget transport. Her i Ringe er beliggenheden bedre, da vi også leverer mad i Odense, siger Karen Grubbe, der selv bor med familien i Korinth.

Slagterforretningen har stået tom i flere år, og derfor kræver det en kærlig ajax-hånd og lidt oprydning at få det hele klar til åbningen den 1. marts.

- Den tidligere slagter er bare gået ude af døren. Så her står stadig en masse underlige maskiner - blandt andet en pølsestopper - som vi lige skal have væk, siger hun.

Ægteparrets fire børn bruger dog næsten glædeligt de sidste dage i vinterferien på at hjælpe mor og far.

- De har endda selv spurgt, om de måtte hjælpe, griner Kenneth Grubbe, inden yngstesønnen irettesætter ham med et kærligt "neeej".

Bag selve butikken skal produktionen af firma- og skolemad foregå. Der skal dog både gøres rent og ryddes op, inden stedet kan tages i brug. Foto: Ane Johansen
Ægteparret har tidligere holdt til i Øster Hæsinge Forsamlingshuset. Men nu bliver det fremover i Ringe, at størstedelen af maden i Karens Køkken bliver lavet. Foto: Ane Johansen
Den tidligere slagter har efterladt en del maskiner og andre remedier, som Karen og Kenneth Grubbe ikke får brug for. De må derfor væk, så der bliver bedre plads til at kunne producere firma- og skolemad. Foto: Ane Johansen
Karen Grubbe er uddannet køkkenassistent, mens Kenneth Grubbe tidligere har arbejdet på et gartneri. Nu vil de lave mad sammen i Ringe. Foto: Ane Johansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce