Annonce
Erhverv

Nyt koncept til selvudgivere

Lone Brinkmanns bogkort. ?Rift om en sommerfugls vinger? udkom i august sidste år og er ved at blive oversat til amerikansk.

Boghandlerkæden Arnold Busck lancerer nyt tiltag, der giver plads til selvudgivere, som til gengæld må afgive 40 procent i provision til kæden

Der er langt flere danskere, der skriver bøger, end der er deciderede bogudgivelser. Forlagene afviser mange, værker, som ender i skrivebordsskuffen, eller forfatterne vælger at stå for udgivelsen selv som selvudgivere- nogle af nød, andre for ikke at binde sig til et forlag.

Nu lancerer boghandlerkæden Arnold Busck et nyt tiltag, der skal bringe nogle af de ofte ukendte forfattere frem i lyset og samtidig give bogkæden en ny indtjeningsmulighed.

Tiltaget hedder bogkort. Bogkortet er på størrelse med en almindelig bog og fremstillet i tyk karton. Her kan kunden se bogens forside med billede, forfatter, titel, eventuelle anmeldercitater og en bagsidetekst. Vækker bogen interesse, kan den bestilles hjem i en almindelig papirudgave eller købes som e-bog med det samme.

- Vi har foreløbig valgt 50 bogkort ud. Og vi vil vælge nye to gange om året. Fordelen er, at vi slipper for den lagerbinding, der er ved at have fysiske bøger stående, og et bogkort fylder langt mindre på hylderne. Vi vil også tilbyde vores kunder noget mere end supermarkeder og netbutikker og styrke vores forretning, siger kommunikationschef Andreas Nordkild Poulsen fra Arnold Busck.

Ifølge kommunikationschefen er der mange gode bøger iblandt, da boghandlerkæden har vægtet kvalitet i sin udvælgelse af de titler, kæden vil eksponere.

For eksempel har boghandlerkæden udvalgt en bog om at bekæmpe sceneskræk. Publikummet til en sådan bog er meget lille, og derfor er den ikke blevet optaget af et forlag, selv om den er af god kvalitet, forklarer Andreas Nordkild Poulsen.

Annonce

800 kroner for kortet

En af de forfattere, der er blevet udvalgt til et bogkort, er 34-årige Lone Brinkmann fra Nordfyn. Hun er i forvejen fagbogsskribent hos Gyldendal, men har også skrevet romanen "Rift på en sommerfugls vinge", som er en ung kærlighedshistorie.

Lone Brinkmann har ikke forsøgt at få romanen afsat til et forlag. Med denne roman er hun indieforfatter - som selvudgivere, der ønsker uafhængighed, kalder sig selv. Derfor har hun af egen lomme betalt et trykkeri cirka 6000 kroner for at få trykt 100 eksemplarer. Og hun har betalt Arnold Busck 800 kroner for at få trykt bogkortet, som hendes egen grafiker har designet.

Et af de 50 bogkort man kan finde i boghandlerkæden.

40 procent i provision

Bogen sælges for 99 kroner, og hvis en af de 28 butikker i boghandlerkæden via bogkortet for afsat nogle af hendes bøger, skal hun afgive 40 procent i provision.

- Så nej, jeg kommer ikke til at tjene på det her, men jeg har valgt at være med for at prøve det af. Både på egne vegne og på vegne af andre selvudgivere, som jeg arbejder som redaktør for, siger hun.

- Det her er en måde at få sin stemme ud, mere end det er forretning, siger Lone Brinkmann og tilføjer, at hun samtidig bevarer alle rettigheder over sin roman.

40 procent i provision - er det ikke meget, Andreas Nordkild Poulsen?

- Nej. Det er godt nok mere end for den typiske forlagsbog, men vi har hver eneste titel inde til vurdering, vi skal oprette den i system, vores 400 medarbejdere skal kende alle udgivelser, og vi laver plakater og showrooms.

Hvis nogle køber e-bogudgaven af Lone Brinkmanns roman, skal de betale 25 kroner - og også her tager Arnold Busck provision.

Kommunikationschefen vil ikke sige præcis hvor meget.

- Men det er under det halve.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce