Annonce
Odense

Nyt initiativ i Odense: Enhedslisten vil have virksomheder til at hjælpe folk ramt af 225-timers-reglen

Det er muligt at lave en særlig platform, hvor virksomheder nemt kan annoncere efter småjob - og hvor ledige, der er omfattet af 225-timers-reglen, let kan finde dem. Ikke bare via fysiske opslag (som på billedet), men også via en dedikeret hjemmeside. Men da kommunen er tvunget til at bruge jobnet.dk, skal initiativet komme fra virksomhederne, hvis det skal lykkes, mener Beskæftigelsesforvaltningen. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Politikerne i Beskæftigelses- og Socialudvalget vil gerne prøve at gøre noget ekstra for de 1257 borgere, der bliver trukket i ydelse, fordi de ikke har arbejdet 225 timer det sidste år. Derfor skal udvalget nu se på forskellige muligheder - foranlediget af Enhedslisten.

1082 enlige og 175 par i Odense har fået reduceret deres kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp, fordi det ikke er lykkedes dem at arbejde mindst 225 timer det seneste år.

Det skal vel at mærke være ustøttet arbejde, det vil sige, at virksomhedspraktik og job med løntilskud ikke regnes med. Det gør jobrotations-vikariater heller ikke.

Opfylder man ikke reglerne, koster det typisk et nedslag i kontanthjælpen på 1000 kroner om måneden. Er man gift, kan hjælpen helt forsvinde.

Den praksis gør folk fattige, påpeger Enhedslisten. Og da Odense ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) ligger over både landsgennemsnittet og de fem andre store byer, Odense normalt sammenligner sig med, har partiet stillet forslag i Beskæftigelses- og Socialudvalget om at prøve at hjælpe gruppen med en ekstra indsats. Som Reza Javid forklarer:

- Vi synes, det er en opgave for kommunen at støtte de her mennesker til at kunne få 225 timers arbejde. Det skaber stor fattigdom, og derfor foreslår vi, at kommunen kontakter de virksomheder, man i forvejen samarbejder med for at høre, om de har nogle småjob, som kan bruges i den her sammenhæng.

- Forslaget har to formål. For det første rykker det folk tættere på arbejdsmarkedet. Folk har nemlig en bedre chancen for at finde et mere varigt arbejde, når de i forvejen arbejder. For det andet vil det også forhindre, at folk bliver fattigere, siger han.

Annonce

Sagen kort

24 forskellige personer har klaget over utrygge forhold i p-kælderen under den tidligere Thomas B. Thriges Gade, siden p-anlægget åbnede i efteråret 2016.

Det viser aktindsigt, Fyens Stiftstidende har fået hos TBT-kontoret Fra Gade til By.

Klagerne går især på, at misbrugere og udsatte personer bruger kælderen til uønsket ophold og efterlader brugte kanyler, skrald osv. i kælderen og i trappeopgangene. Desuden bruger unge kælderen til at drikke, feste eller hænge ud i grupper, der gør brugerne utrygge.

Stig Langsager, projektchef i Fra Gade til By, afviser, at der er et generelt problem med utryghed i p-kælderen.

Ulovlig hjælp i Aarhus

Tidligere har Aarhus Kommune hjulpet denne gruppe lave små kommunale jobs, som folk i målgruppen kunne få i en periode. Men da forvaltningen i Odense tilbage i 2017 undersøgte, om modellen kunne kopieres, meddelte ministeriet, at den aarhusianske praksis var ulovlig.

Derfor håber Enhedslisten, at virksomhederne vil være med til at løse problemet - konkret vil partiet arbejde for at indføre en social klausul i samarbejdsaftalerne. Partiet har dog ikke regnet på, hvad forslaget kommer til at koste kommunekassen, når folk kommer tilbage på en højere ydelse:

- Problemet er, at der her ligger et omvendt incitament i lovgivningen. For hvis kommunen og jobcenteret er gode til at hjælpe borgere til arbejde i minimum 225 timer, kommer folk op på fuld kontanthjælpsydelse. Og det kan ende med at koste kommunekassen flere penge. Men vi har ikke regnet på forslaget, fordi det endelige resultat afhænger af, om nogle af dem bliver hængende på arbejdsmarkedet - i de tilfælde sparer vi jo hele ydelsen. Men det er svært at forudse. Vi ved imidlertid fra forskningen, at der på et område som starthjælp til flygtninge ikke har været nogen langsigtet effekt af at sætte ydelserne ned - det får ikke flere i arbejde set over en længere årrække, folk bliver bare fattigere, siger Reza Javid.

Småjob i kommunen

Enhedslistens forslag er blevet positivt modtaget af udvalget og rådmand Brian Dybro (SF), og derfor skal politikerne på det kommende udvalgsmøde kigge nærmere på, hvilke muligheder der er.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi som kommune selv gik foran og oprettede nogle småjobs indenfor teknisk service, altså vedligehold, hvor der typisk er en del forefaldende opgaver for ufaglærte, siger Brian Dybro.

- Det kræver imidlertid, at der bliver sat penge af til ordningen i budgettet, så det må vi vente med til vi skal diskutere budget.

Rådmanden er godt klar over, at kommunen - jævnfør praksis i Aarhus - ikke må målrette småjobbene til folk, der er ramt af 225-timers-reglen, men, som han siger, så "kan vi motivere og direkte opfordre folk til at søge".

Reza Javid (El): - Vi synes, det er en kommunal opgave at støtte folk, der er ramt af 225-timers-reglen til at få nogle timers arbejde i et småjob. Ordningen skaber stor fattigdom. Arkivfoto: Birgit Carol Heiberg

Særlig hjemmeside til småjob

Forvaltningen lægger selv om til, at jobkonsulenterne for eksempel kunne tale med virksomhederne om at lade en virksomhedspraktik munde ud i et minijob af nogle timers varighed - hvis forløbet er tilfredsstillende.

En anden mulighed kunne være at lave en platform - altså en hjemmeside - hvor virksomheder nemt kan annoncere, og hvor ledige, der er omfattet af 225-timers-reglen, let kan finde småjobbene.

Hvis sådan et initiativ skal have en effekt, er det imidlertid nødvendigt, at virksomhederne selv lægger de ledige småjobs op. Kommunen er nemlig forpligtet til at bruge jobnet.dk, og derved kommer de ledige småjobs ud til en langt større gruppe af ledige.

- Det bedste er, skriver forvaltningen, hvis "der så vidt muligt kan ske et godt match mellem den ledige og virksomheden uden jobcentrets direkte medvirken."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Formanden vil på de skrå brædder

Fyn For abonnenter

Kendt Odense-advokat i dobbeltrolle: Gav sig selv millionhonorar fra velgørenhedsfond

Annonce