Partierne bag satspuljemidlerne har bevilliget 8,5 millioner kroner til nyt center for hjernerystelse. Oprindeligt blev der ansøgt om 13,5 millioner kroner.
Forskning: Det nye nationale center for hjernerystelse, som åbner 1. marts 2019, skal samle international og dansk forskning om hjernerystelser og lave anbefalinger ud fra det, man kan se evidens for. Centret etableres hos Center for Hjerneskade på Københavns Universitet.
Ann-Dorthe Pedersen, som bor i Ebberup på Fyn, er en af de danskere, der lider af langvarige følgevirkninger efter en hjernerystelse. Hun har været sygemeldt siden 2010 og kan kun være aktiv 10 minutter af gangen. I løbet af årene har hun været i forskellige forløb gennem sit jobcenter, men det er ikke lykkedes at finde vej tilbage til arbejdsmarkedet.
Forhåbentlig kan det nye videnscenter bidrage med, at personer som Ann-Dorthe Pedersen får den bedst mulige rådgivning og behandling, og måske vil flere hjernerystelsesramte i fremtiden hurtigere kunne genoptage deres normale liv. På nuværende tidspunkt mangler der evidensbaseret viden på området.
- Der er forskelligartede informationer og uklarhed om, hvad der er den bedste måde at hjælpe folk. Så et hovedfokus vil være at udbrede viden til de fagfolk, der har direkte kommunikation med hjernerystelsespatienter, siger Frank Humle, som er direktør for Center for Hjerneskade.
Forskning kræver eksterne midler
Oprindeligt ansøgte Center for Hjerneskade og Hjernerystelsesfoeningen, der sammen skal drive centret, om 13,5 millioner kroner til fem års drift samt penge til et ph.d-projekt. De 8,5 millioner kroner rækker til fire års drift, et eksternt evalueringsprojekt, og der bliver ikke penge til et ph.d.-projekt.
Der er således ikke økonomi til, at centret kan forske. Tanken om forskning er dog ikke opgivet:
- Som udgangspunkt er opgaven at brede viden ud, men der er også et stort ønske om forskning. Vi har nogle tanker om blandt andet ph.d-projekter, men det kræver yderlige fondssøgninger, siger Ronnie Bødker, som er formand for Hjernerystelsesforeningen.
Frank Humle, direktør for Center for Hjerneskade, mener, at der især er behov for mere viden om den helt tidlige fase i hjernerystelser, og om en tidligere indsats eller en anden form forrådgivning kan mindske antallet af mennesker, der får langvarige følger.
- Først skal pengene virke
Jane Heitmann, som er sundhedsordfører for Venstre, et af partierne bag satspuljeaftalen, anerkender, at der er behov for mere viden om hjernerystelser.
- Der er bestemt brug for forskning. Men først og fremmest skal vi samle den aktuelle evidens og gøre viden tilgængelig, sådan at de, der arbejder med feltet, kan give borgerne den bedst mulige behandling, siger hun.
- Først skal de penge, vi har sat af, ud at virke. Vi skal samle viden, selv om den er sparsom. Så man kan bruge den viden, der er, til at hjælpe mennesker, der på ulykkelig vis stadig har følger længe efter, at de har fået en hjernerystelse, mener Jane Heitmann, som tilføjer, at centrets arbejde skal evalueres efter fire år.
- En del af de penge, der er sat af via satspuljemidlerne, skal bruges til, at centret skal evalueres eksternt (i 2022, red.). Nu skal pengene først ud at virke og gøre gavn, og når bevillingsperioden er udløbet, skal vi se på erfaringerne og tage en diskussion om, hvorvidt det er den rigtige model, eller om det er noget andet, der skal til, siger hun.