Annonce
Odense

Nyt H.C. Andersens Hus præsenteres under OL i Tokyo

Arbejdet med det nye H.C. Andersens Hus skrider fremad. Billedet er fra fredag d. 24. januar om eftermiddagen, og den blå bygning i baggrunden er Mindehallen ved siden af selve H.C. Andersens fødehjem. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Frem mod åbningen i sommeren 2021 intensiveres markedsføringen af det nye H.C. Andersens Hus, som bliver genstand for at et stort anlagt pressemøde midt under OL.

Hvis alt går vel, åbner det nye H.C. Andersens Hus til juni næste år. Huset skulle gerne blive en turistmagnet, og Odense Kommune har sammen med Visit Denmark estimeret, at det vil tiltrække mellem 250.000 og 300.000 turister årligt.

Uanset om estimatet holder eller ej, skal en væsentlig del af de nye turister komme fra udlandet og ikke mindst Asien, primært Kina, hvor kendskabet og kærligheden til H.C. Andersens fortællinger er stort. Forudsætningen for det er naturligvis, at de potentielle udenlandske gæster får kendskab til, at Odense får et helt nyt HCA-hus, og i den anledning er de store skyts kørt i stilling.

Nyheden om det kommende, eventyrlige hus vil blive præsenteret for verdenspressen i august i Tokyo. Tid og sted er yderst velvalgt, idet der på det tidspunkt er olympiske lege i den japanske hovedstad. Med deltagelse af kongehuset, DR's pigekor og ikke mindst arkitekten Kengo Kuma, der både har tegnet det olympiske stadion i Tokyo og det nye H.C. Andersens Hus, bliver der helt præcis 5. august afholdt pressemøde med deltagelse af 80 særligt udvalgte journalister.

Annonce

Andersen og Tokyo

Sommer-OL i Tokyo, hvor der sidst var OL i 1964, finder sted 24. juli til 9. august i år, og den store event, hvor verdenspressen bliver præsenteret for det nye H.C. Andersens Hus finder sted 5. august.

De Paralympiske Lege, de handicappedes pendant til OL, afholdes ligeledes i Tokyo, 25. august til 6. september.

Under begge de store idrætsstævner vil der være en dansk pavillon, hvor der bliver gjort reklame for det nye H.C. Andersens Hus.

Det er et 9000 kvadratmeter stort område i og omkring den tidligere Lotzes Have, hvor det nye HCA-hus opføres. Selve huset får et areal på 5600 m2, hvoraf de to tredjedele er under jorden, sådan at der bliver plads til en såkaldt magisk have.

Forventet åbning: Juni 2021.

Udstilling i Beijing

Chefen for Odense Bys Museer, Torben Grøngaard Jeppesen, fortæller, at der ikke nødvendigvis er specielt mange uden for Fyn og da slet ikke i udlandet, der endnu ved, at der er et nyt, ambitiøst H.C. Andersens Hus på vej. Han mener nemlig, at det ville have været dumt at lancere nyheden for tidligt, for så ville potentielle turister vente med at tage til Odense, indtil huset var åbnet.

Under både OL og de efterfølgende paralympiske lege, 25. august til 6. september, vil der være en dansk pavillon i Tokyo, hvor besøgende får informationer om det nye H.C. Andersens Hus.

Journalisterne får på pressemødet udleveret et omfattende pressekit, og derudover bliver der på forhånd produceret et tv-indslag, som kan blive vist på adskillige asiatiske tv-kanaler.

Lanceringen foregår i Japan, men det er stadig Kina, som er det helt store marked, når det gælder HCA-turister.

- 1. oktober åbner en udstilling om det nye H.C. Andersens Hus i Beijing. Den er finansieret af nogle hoteller, som Kengo Kuma har tegnet, siger museumschef Torben Grøngaard Jeppesen.

Fokus på Indien

Kina er stadig det suverænt største marked i henseende til at lokke HCA-turister til Odense, men i kraft af at det nye H.C. Andersens Hus er tegnet af en japansk arkitekt, vil man intensivere markedsføringen i Japan, ligesom Sydkorea også er et vigtigt fokusområde.

Men Torben Grøngaard Jeppesen fortæller, at Indien er et marked, man i samarbejde med Visit Denmark er i gang med at opdyrke. Alene i kraft af befolkningstallet er der kolossalt potentiale.

- Det er endnu små tal, men vi har allerede oplevet en klar fremgang i antallet af indiske besøgende, siger Torben Grøngaard Jeppesen.

Også det faktum, at der nu er direkte tog fra Odense til Hamborg, har fået Odense Bys Museer til at intensivere markedsføringen i Nordtyskland, så der spilles på mange strenge frem mod åbningen af det ny H.C. Andersens Hus, som altså estimeres til at tiltrække op mod 300.000 turister om året.

- I jubilæumsåret 2005 havde vi 189.000 gæster i H.C. Andersen Hus, og jeg vil da blive skuffet, hvis ikke vi kan tiltrække 200.000 til det nye hus, siger Torben Grøngaard Jeppesen.

Byggepladsen ved det nye H.C. Andersens Hus ligner endnu en stor rodebutik. Huset forventes åbnet til juni næste år. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Det olympiske stadion i Tokyo er tegnet af Kengo Kuma, der også har tegnet det nye H.C. Andersens Hus. Netop i forbindelse med OL vil verdenspressen få historien om Odenses nye turistattraktion. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Prædiken. Skamløs i sin kærlighed

Prædiken: Skammen står i kø: der findes klimaskam og rygeskam, og man kan skamme sig over at mene noget andet, end det er moralsk tilladt i de kredse, man begår sig i; og sidste nye skud på stammen: virusskam; skammen over at være smittebærer af Covid 19 måske helt uden at vide det. For man kan såmænd føle skam helt uden at være skyldig. Skam og skyld hænger ikke nødvendigvis sammen. Offeret for en voldtægt er uden skyld og føler alligevel skam. Mens skyld er noget, vi kan placere, så er skam langt mere subtil i sin fremtræden. Den findes i alle mulige logiske og ulogiske sammenhænge. Det kan endda lade sig gøre at skamme sig på andres vegne; man kan skamme sig over at være dansker, skamme sig over alle de andre danskere forstås, alt imens man opfatter sig selv som helt igennem anstændig. I dagens evangelium hører vi om en flok mænd, som skammer sig på en andens vegne. Mændene ligger til bords i Simons hus, da en kvinde kommer ind i huset til dem. Hun nærmer sig Jesus, går helt hen til ham og hælder så den fineste og kostbareste nardusolie fra sin krukke ud over Jesu hoved, som når man salver en konge. Ødselt overøser kvinden med alabastkrukken Jesus med sin kærlighed og bekender sig på den måde til ham, som man bekender sig til sin Gud. Straks bliver hun overfuset af de tilstedeværende, for hvem Sandheden er skjult. Ikke alene opfører hun sig helt uanstændigt ved at komme ind i huset, ydermere skammer de sig nu over hendes hovedløse handling. For al den olie, svarende til en formue, kunne være blevet solgt og pengene givet til de fattige. Så nyttigt kunne kvindens formue været blevet brugt! Gæsterne i Simons hus ønsker nemlig at være generøse, og hvad er nemmere end at være generøs på andres bekostning? Kvinden opfører sig i deres øjne skamløst. Og det er præcis hvad hun er. I mødet med Kristus er hun skamløs. Ikke skamløs som psykopaten med det menneskelige brist slet ikke at kunne føle skam; ikke skamløs som en person, der rager til sig i en uhørt aftrædelsesordning; ikke skamløs som om skammen slet ikke findes i hendes liv, for det gør den. Hun er synderinde af profession, verdens ældste hverv, og sikkert ikke for fornøjelsens skyld, men af nød. Jo, hun kender til skammen, som de allerførste mennesker i Edens have kendte til den, fordi skammen er et menneskeligt vilkår. Men i mødet med Jesus bliver mennesket skamløst, løst fra sin skam. For sådan er kærlighedens væsen. Skam som samfundsgreb kan så absolut være godt, skammen er samfundsregulerende og opdragende. Men skam kan også være af det onde. Den kan holde os fanget i et net, som vi ikke selv kan vikle os ud af. Den lammer os. Ligesom frygten for en ukendt virus lammer os, og gør os desperate. Vi kastes ud af hamsterhjulet. og måske for første gang i lange tider tvinges vi til ikke at gøre, men blot at være. Og hvem er man så? Kvinden med Alabastkrukken ved, hvem hun er. Hun ved, at hun er Guds, og hun ved, at alt, hvad hun ejer og har, skylder hun Ham, for livet er hans. Hun salver ham som konge i livet og i døden. For salvingen forudsiger også Jesu død og begravelse. Kvindens handling den dag i Betania minder Jesus om, hvad han må gøre, hvor rædselsvækkende opgaven end er. Hun holder ham fast på hvem han er. Og hun viser os, at frygt ikke findes i kærligheden, men at den fuldendte kærlighed fordriver frygten, som den fordriver skammen. Det forstod kvinden med alabastkrukken. Kvinden som var skamløs i sin kærlighed.

Annonce