Annonce
Erhverv

Nyt gennembrud for vindmøller: Nu kan de rejses uden statsstøtte

Sidste søndag producerede vindmøller for første gang nogensinde mere end 130 procent af den strøm, danskerne kunne bruge på et helt døgn. Arkivfoto: Annelene Petersen
Verdens energiministre er i næste uge til klimatopmøde i New York, og det samme er danske Vestas, der langt om længe kan sælge vindmøller uden at bede om statsstøtte. Avisen Danmark mødte Vestas-direktør Morten Dyrholm, inden han tog til USA.

Klima: Den kommende uges klimatopmøde i New York bliver barsk for Morten Dyrholm fra Vestas.

- Jeg kommer til at arbejde fra morgen til midnat i fem dage, og så forsøger jeg at dække så meget territorium, som jeg overhovedet kan, siger den 41-årige direktør, der har særligt ansvar for Vestas' kommunikation, herunder med stater og interesseorganisationer.

Den danske vindmøllegigant er verdens største inden for sit felt, omsatte sidste år for 76 milliarder kroner og solgte 3729 vindmøller.

Vestas har produceret vindmøller i 40 år, men der har aldrig været så stor opmærksomhed om vedvarende energi, som der er nu. Det kan Morten Dyrholm aflæse af sin mødekalender.

- New York giver en unik mulighed for at netværke med folk, der er interessante for os. Det er samtlige af jordens energiministre, der er samlet på ét sted, og der kommer til at ske meget i alle de markeder, vi er i, siger Morten Dyrholm.

Avisen Danmark møder ham i foyeren i DR’s koncerthus, imens Dansk Industri holder sit årlige topmøde lige ved siden af. Topmødet er plastret til i bæredygtighed og grønne dagsordener, der omfavnes af de fremmødte topfolk fra erhvervslivet og en stribe ministre fra S-regeringen.

- Vi har regeringer, som bliver meget ambitiøse, og et erhvervsliv, der ser muligheder i stedet for omkostninger. Det er ikke bare i Danmark. Det er en global bevægelse, der er i gang, siger Morten Dyrholm, som forventer et nyt skred i New York i næste uge.

Annonce
Vestas-direktør Morten Dyrholm får fem hektiske dage i New York under den kommende uges klimatopmøde. Pr-foto

Mere ambitiøse mål

- Det er et sted, hvor alle verdens lande skal fremlægge deres konkrete handleplaner under Paris-aftalen (juridisk bindende klimaaftale vedtaget af FN’s 196 medlemslande tilbage i 2015, red.). Jeg vil vædde med, at langt de fleste af de planer indeholder nogle meget mere ambitiøse, vedvarende energimål, end vi har i øjeblikket, siger Morten Dyrholm.

Det er her, den danske regering, anført af statsminister Mette Frederiksen (S), vil vække opsigt med sin målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 procent allerede inden 2030.

Frederiksen vil sikkert også nævne, at Danmark så sent som sidste søndag slog en bemærkelsesværdig rekord: For første gang nogensinde producerede vindmøller mere end 130 procent af den strøm, danskerne kunne bruge på et helt døgn. Den overskydende strøm blev solgt til udlandet.

- Jeg ved ikke, om den brede befolkning ved det, men Danmark har et enormt stærkt navn i udlandet til trods for vores lille størrelse. Vi er det land, som alle andre lande sammenligner sig med på det her område. Det betyder utroligt meget at komme ud med den danske vidensbase til markeder, hvor der slet ikke er vindmøller i dag, siger Morten Dyrholm.

Skelsættende år

For vindmølleindustrien er 2019 på flere måder et skelsættende år. Det er også nu, de første vindmølleprojekter, der ikke har krævet offentlig støtte, er kommet til verden.

I sommer vandt Vestas en ordre på vindmøller til Hirtshals Havnefond, som er et rent privat projekt. Næsten samtidig indløb en britisk ordre til en stor vindmøllepark, der bliver den første i Storbritannien, som etableres uden direkte finansiel støtte.

- Vi er blevet så omkostningseffektive, at der ikke længere er den tunge diskussion om subsidier, som der ellers har været i alle de 13 år, jeg har arbejdet for Vestas, siger Morten Dyrholm.

Den milepæl cementerer en udvikling, som har været undervejs i de seneste år, men som nu står klart for Vestas-direktøren:

- Der er skabt nogle nye, økonomiske dynamikker, som gør det utroligt spændende at arbejde med vedvarende energi lige nu.

Investorer skifter hest

Det skyldes, at de helt tunge - og ofte konservative - investorer som pensionskasser og investeringsselskaber nu kaster sig helhjertet sig ind i klimavenlige projekter med store milliardbeløb.

- Det skifte begyndte for et par år siden, og det handlede ikke så meget om, at nu skulle de være grønne. Det var en helt almindelig risikobetragtning, for hvor er risikoen højest, når du investerer penge? Er det i kul, som skal graves op om 20 år, eller er det i de vindmøller, der skal stilles op til næste år? Ud fra den betragtning ser risikoligningen bare helt anderledes ud nu, siger Morten Dyrholm og tilføjer:

- Verden skal ikke bruge kul om 20 år. Derfor er det logisk, at det er tid til at skifte investeringsfokus.

Han er synligt tilfreds med, at han i mindre grad skal rejse rundt og bede om statsstøtte, men kan fokusere på den næste store udfordring. Kompleksiteten i at udskifte stabile kulkraftværker med vind- eller solenergi, der fra minut til minut er afhængig af vejrliget, må ikke undervurderes.

- Vi skal binde energisystemerne sammen, så de passer til vedvarende energi frem for kul. Drømmen er, at man kan udvikle et vedvarende energisystem, som du kan styre ligesom et kulkraftværk. Og når man fortæller, at det skal producere, så skal det være til den billigst mulige kilowatt-pris, siger Morten Dyrholm.

Total elektrificering

Han kommer selv ind på rekorden med de 130 procent vindmøllestrøm sidste søndag.

- Men på de vindstille dage må vi importere fra andre kilder, også fra kul. Målet er at opnå et system, hvor vi får 100 procent grøn elektricitet, og at den elektricitet kan bruges i resten af energisystemet: I varmesektoren, til industrielle processer og hele transportsektoren. Det vil skabe den totale elektrificering af samfundet, og det er der, vi skal hen, hvis vi skal opnå en 70 procents-reduktion i 2030, siger Morten Dyrholm.

Vejen derhen er besværlig, for mange af teknologierne til at indrette sådan et system er slet ikke opfundet.

- Hos Vestas vil vi gerne levere mere stabil strøm. Vi kan sagtens forudse, om vinden blæser, men vi vil også gerne kunne levere, når det ikke blæser. Derfor har vi lanceret hybridsystemer, hvor vi kombinerer vind, sol og batterier for at sikre energiproduktionen. Det er her, at alle de nye teknologier og virksomheder vil opstå, siger Morten Dyrholm.

Vestas er i dag en global virksomhed med cirka 25.000 ansatte, hvoraf omkring 4500 arbejder i Danmark. Morten Dyrholm lægger ikke skjul på, at de danske klimamålsætninger har fået Vestas til at lægge ekstra kræfter i næste uges klimatopmøde, hvor Danmark i øvrigt er blevet bedt om at lede et særligt energispor.

- Hvis vi er de første til at vise, hvordan vi får brugt al den grønne strøm i energisystemet, så venter der et enormt eventyr for Danmark. Du kan ikke finde et land i verden, der har bedre forudsætninger for det, konstaterer Morten Dyrholm.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce