Annonce
Fyn

Nyt forskningsprojekt på OUH starter til marts: Skal finde ny behandling mod dødelig hjernekræft

Eksperimenterne skal laves på Odense Universitetshospital. Foto: Michael Bager
Et DNA-lignende stof har vist sig effektiv i rotter, og nu vil man udvikle specielle nanopartikler, der skal hjælpe med at gøre stoffet anvendeligt på mennesker.

Fyn: Et samarbejde mellem OUH og DTU skal resultere i, at man finder en behandling mod den dødelige form for hjernekræft glioblastom.

- Glioblastom er en form for hjernekræft, der er spredt i store dele i hjernen. Det betyder, at cellerne ligger diffust, så man ikke kan fjerne hele tumoren ved en operation. Den kan sprede sig næsten på celleniveau, og den kommer altid tilbage og er altid dødelig, siger Bo Halle, der er hjernekirurg og lektor ved OUH.

Det er seniorforsker Andreas Ingemann Jensen og hans forskningshold på DTU Sundhedsteknologi, der, i samarbejde med Bo Halle og lektor på Nuklearmedicinsk Afdeling på OUH Helge Thisgaard, skal lede projektet.

Annonce

Vi lavede eksperimentet med rotter i 2013 og 2014, og vi kurerede alle rotter uden bivirkninger.

Helge Thisgaard, lektor på Nuklearmedicinsk Afdeling

Udsender ødelæggende elektroner

Tidligere forskning på OUH har vist, at et radioaktivt, DNA-lignende stof har imponerende effekt på rotter. Når kræftcellerne deler sig, vil de optage stoffet i deres eget DNA, og når stoffet henfalder, vil det udsende en kaskade af ødelæggende elektroner, der dræber kræftcellen. Problemet er, at stoffet ikke virkede på grise, der har en hjerne, der minder om menneskehjernen.

- Stoffet er effektivt, men vi skal have et system, der bærer det ud i hjernen, fordi det ikke når at fordele sig, inden hjernen skyller stoffet ud igen. Det er alfa og omega for at bruge stoffet i mennesker, fordi kræftcellerne ligger spredt i hjernen, fortæller Andreas Ingemann Jensen.

- Min opgave er at udvikle nanotransportsystemer til det DNA-lignende stof, fordi vi ved, at vi kan sprede nanopartikler i hjernen. Så udfordringen bliver at binde det effektive stof til nanopartiklerne og samtidig få partiklerne til at frigive stoffet.

Det kan godt blive en svær opgave, for det er ikke ligegyldigt, hvor længe stoffet er i hjernen, og hvornår det frigives, forklarer Andreas Ingemann Jensen.

- Kræftceller deler sig, så man skal have en konstant tilstedeværelse af stoffet i hjernen. Det må ikke gå for langsomt, men det skal også være i hjernen længe nok til, at kræftcellerne kan optage stoffet.

Kurerede rotter

Nanopartiklerne skal bruges som et transportmiddel, som kan transportere det effektive stof ud i hjernen. Selve eksperimenterne på dyr med glioblastom skal Bo Halle og Helge Thisgaard varetage.

- Vi lavede eksperimentet med rotter med glioblastomer i 2014-2016, og vi kurerede alle rotter uden bivirkninger. Herefter undersøgte vi stoffet i grise. Men i større hjerner som grisehjerner virkede det ikke. Det spredte sig i samme omfang som i rottehjernen, men da en grisehjerne er væsentligt større, var det ikke en tilstrækkelig fordeling, siger Helge Thisgaard.

Helge Thisgaard fortæller, at forskerholdet fra DTU og OUH siden har lavet nye eksperimenter på rotter med radioaktivt mærkede nanopartikler.

- Vi sammenlignede resultaterne, og det viste sig, at fordelingen af stoffet var større med nanopartiklerne.

Forskningen bliver et tæt samarbejde, hvor både Andreas Ingemann Jensen og ham selv kommer til at sparre frem og tilbage.

- Vi er eksperter i den nye radioaktive behandlingsmetode, såkaldt ”Auger-elektron-terapi”, og forsøg i dyr med glioblastomer, og Andreas er ekspert i nanopartikler. Men det bliver ikke sådan, at når han har lavet nanopartiklerne, så overtager vi. Vi tester og undersøger nanopartiklerne i kræftceller og forsøgsdyr og rapporterer tilbage, og så justerer Andreas, siger Helge Thisgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce