Annonce
Danmark

Nyt flertal vil have loft over kviklånsrenter: Rente på 800 procent er ikke fair

Nemme penge er dyre penge. Nu tegnes der et flertal i Folketinget for at få lagt et loft over rentesatsen på kviklån. Blandt andre Dansk Folkeparti har skiftet holdning til rentespørgsmålet efter en dom i maj, som slog fast, at en rente på 750 procent ikke er åger. Arkivfoto: Mads Nissen
Da SF i 2017 foreslog et loft over årlige omkostninger på lån på 15 procent plus diskontoen, var det kun Enhedslisten og Alternativet, der støttede det. Men nu har Dansk Folkeparti og Konservartive skiftet mening, og erhvervsminister Simon Kollerup (S) siger til Børsen at han vil søge bred politisk opbakning til at få indført et loft.

Et loft over de årlige omkostninger i procent (ÅOP) ved forbrugslån er blevet diskuteret i årevis på Christiansborg. Senest blev SF's forslag om et sådant nedstemt i 2017. Men nu blæser der nye politiske vinde. Flertallet er skiftet, og partier som Dansk Folkeparti og Konservative har skiftet mening. Hos Dansk Folkeparti forklarer erhvervsordfører Hans Kristian Skibby blandt andet holdningsskiftet med, at Finans Danmark i foråret meldte ud, at organisationen støtter et loft over ÅOP på 50 procent. Men der er flere grunde.

- Der har været et valg, og vi vil gerne være en del af en aftale fremfor at stå udenfor. Samtidig kom der en dom i maj, som siger, det ikke er et brud på ågerloven at opkræve en årlig rente på 750 procent. Hvis det ikke er åger, er det hamrende vanvittigt. Kviklånsmarkedet er eksploderet i omfang. Det giver god mening at få lavet indgreb, der sætter en stopper for det, siger Hans Kristian Skibby.

Dansk Folkeparti foreslår en grænse på 40-60 procent i ÅOP. SF og Socialdemokratiet har tidligere foreslået et ÅOP loft på 15 procent plus diskontoen, som i øjeblikket er 0 procent. En grænse, hvor diskontoen indgår er Dansk Folkeparti også åben overfor. Til gengæld kræver partiet, at der ses på alle aspekter indenfor kviklån samt lån mellem private.

- Vi har et udestående med nogle af dem, I også har skrevet om. Det er et "must" for os, hvis vi skal være med i det her, at vi også ser på lån mellem private på Facebook og andre låneportaler. Vi skal have hæmmet mulighederne for at bedrive åger på følsomme sjæle, siger Hans Kristian Skibby.

Annonce

R vil også regulere reklamer

Ifølge Børsen er også De Konservative positive overfor at sætte et loft på de årlige omkostninger. Og hos Radikale Venstre siger erhvervsordfører Katrine Robsøe, at de også er klar til at se på, om et loft kan være en del af løsningen.

- Det er ikke fair, at man kan skrue renter op til 800 procent. Et loft kan være et af de nyttige værktøjer til at sørge for, folk trygt kan optage lån. Men der er også andre ting, vi skal kigge på. Vi skal have en betænkningstid, der fungerer, og vi vil rigtig gerne se på, om vi kan regulere reklamer for kviklån, siger hun.

Det er snart tre år siden, Folketinget indførte en 48-timers betænkningstid på kviklån. Meningen var, at betænkningstiden skulle forhindre forbrugerne i at tage de dyre lån uden at tænke sig om. Men effekten udeblev, fordi kviklånsudbyderne kunne omgå reglerne ved at ændre på deres produkter.

Venstre venter på arbejdsgruppe

I Venstre erkender erhvervsordfører Torsten Schack, at reglen om betænkningstid ikke har virket som ønsket. Alligevel er han tvivlsom overfor, om Venstre kommer til at støtte et forslag om et renteloft.

- I sidste regeringsperiode nedsatte Venstre en arbejdsgruppe i Erhvervsministeriet, som skulle se på, hvordan vi kan styrke forbrugerbeskyttelsen på kviklånsmarkedet. Den arbejdsgruppe skulle også kigge på konsekvenserne ved et loft over ÅOP. Vi vil gerne se arbejdsgruppens anbefalinger, før vi lægger os fast. Det kan også blive for firkantet, og for nogle kan korte lån være en god løsning. Vi skal også passe på med, vi ikke laver en regulering, der ender med at skubbe forbrugerne over i lukkede lånegrupper på Facebook, hvor der ingen forbrugerbeskyttelse er, siger Torsten Schack.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), men han vil ifølge Børsen "søge bred politisk opbakning til at indføre et loft over kreditomkostningerne". Det har heller ikke været muligt at få en status fra Erhvervsministeriet på, hvad der er sket med arbejdsgruppen efter valget, eller om anbefalingerne er færdige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce