Annonce
Middelfart

Nyt familienetværk for udsatte familier i Middelfart

Konceptet med familienetværk kommer nu til Middelfart, det fungerer allerede med stor succes i syv andre byer. Billedet her er fra Familienetværket i Kolding. Arkivfoto: Jens Peter Engedal

Fællesskab, fællesspisning, rådgivning og aktiviteter for både børn og voksne skal hjælpe hårdt ramte familier i Middelfart.

Middelfart: Familier i svære situationer bliver mødt med åbne arme og varme knus i et fællesskab med andre familier, som ligeledes kæmper med eksempelvis psykiske problemer, vold, dårlig økonomi, skilsmisse, misbrug eller andre udfordringer. Det er tankerne bag det nystartede familienetværk i Middelfart, et gratis tilbud, der kører som et samarbejde mellem Blå Kors Danmark og Teglgårdskirken i Middelfart.

- Vi har ledt efter en måde, hvor vi udover julehjælpen, som vi delte ud i december i samarbejde med Frelsens Hær i Odense, kan være noget for byen, og de mennesker som er omkring os, og her synes vi, at familienetværket passer rigtig godt ind i, fortæller Birgit Tind, leder af Familienetværket i Middelfart og præst i Teglgårdskirken. Til familienetværket er der altid hygge, fællesspisning og aktiviteter for børn og voksne på programmet. Efter behov kan der endvidere rådgives indenfor familieterapi, økonomi, opdragelse og lignende.

- Vi ønsker at skabe et pusterum i hverdagen for familier, enlige, aleneforældre eller andre, som af forskellige grunde er pressede i hverdagen, siger Birgit Tind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce