Annonce
Odense

Nyt anlæg i Odense Zoo er markant bedre: Et søløve-liv i to etager

I det nye anlæg er der udsigt til søløve-liv under vandet. Det er den yngste af de to hunner, som for tiden bor i bassinet med undervands-udsigt. Foto: Nils Svalebøg
Odense Zoos nye søløveanlæg er klar og giver markant bedre og mere spændende forhold for dyrene.

I stueetagen bor den modne hun, og på første sal den lidt uvorne teenager. Sådan kunne man lidt populært fremstille forholdene for Odense Zoos to søløver, der begge er af hunkøn.

De har fået et nyt og større anlæg, og noget af det mest bemærkelsesværdige ved det er, at det er i to etager. Ret beset er der tale om to bassiner i to forskellige niveauer. I øjeblikket er de adskilt, men meningen er på sigt, at de to søløver skal have adgang til begge bassiner ved at kravle op eller ned ad nogle trækonstruktioner.

Leder af dyr, teknik og formidling i Odense Zoo, Nina Collatz Christensen, fortæller, at den yngste hun er lidt af en uvorn teenager, som godt kan finde på at snappe efter dyrepasserne. Især under indflydelse af den nervøsitet ombygningen har givet. Men når roen har sænket sig, skal de to hunner trænes til at lære at forcere etage-adskillelsen, så de, som de sociale dyr søløver er, atter kan være sammen.

Til gengæld er muligheden for at lukke for adgang mellem de to bassiner god at have, når Odense Zoo atter får en han, og der måske kommer unger ud af det. Men den tid, den glæde.

Annonce
Fra det nederste bassin skal søløverne op ad trækonstruktionen midt i billedet for at komme til det øvre bassin. Lige nu er der spærret af, men det bliver der ikke ved med at være. Foto: Nils Svalebøg

Sælerne er væk

Det nye søløve-anlæg er designet af Mark Blix, som har løst adskillige af Odense Zoos højt profilerede opgaver. Det ligner et havnemiljø, og for eksempel har øverste etage en kopi af et hyttefad, som søløverne kan kravle op på, når der skal tages en slapper.

Anlægget er blevet til ved, at Odense Zoo har skaffet sig af med deres spættede sæler, sådan at det anlæg, de havde, nu er søløvernes øverste etage. Det betyder også, at publikum har fået et indkig til, hvordan en søløve - pt. den uvorne teenager - adræt bevæger sig under vandet.

Zoos spættede sæler er sendt til den hollandske vadehavsø Texel. Her ligger Ecomare, som er en slags hollandsk pendant til fynske Fjord & Bælt Center - dog med primært fokus på spættede sæler. Her tager man blandt andet efterlade unger, de såkaldte hylere ind. Nina Collatz Christensen fortæller, at man i Ecomare var meget begejstrede for den måde, sælerne har trænet på i Odense, og den vil man fortsætte med i Ecomare.

Fra Holland - i dette tilfælde dog Amsterdam - kommer også den hansøløve, der om et stykke tid skal til Odense.

- Den internationale arts-koordinator er i færd med at undersøge, om den er i familie med vores hunner, siger Nina Collatz Christensen.

Den kommende han er i øvrigt stort set kun en unge, men vil med tiden vokse sig betydeligt større end de to hunner.

En væg af alger

Der er saltvand i de to søløvebassiner. I gamle dage var der ferskvand i søløve-anlægget, men saltvand er søløvernes naturlige miljø, og det trives de bedst i.

Det kan dog være svært at holde saltvandet fri for alger. Hvis man prøver at rense af kemisk vej, f.eks. med klor, kan det genere søløvernes øjne. Men en af Odense Zoos ansatte, Janus Thorborg Hansen, har udviklet en metode, der holder algevæksten i ave: En algevæg.

Den fungerer lidt i stil med et rodzoneanlæg: I løbet af et døgn og seks timer passerer bassinernes i alt 350.000 liter saltvand algevæggen, som er eksponeret for sol og varme. Algerne søger derhen, hvor der er bedst vækstbetingelser, og det er lige præcis algevæggen. Den kan så, fortæller Janus Thorborg Hansen, holdes og slås som en græsplæne. Algevæggen er endnu ny, men væksten vil tage til hen over sommeren, og væggen er blevet en helt lille attraktion i sig selv ved siden af det nederste søløvebassin.

Det er ikke en havkat i, men en søløve på hyttefadet. Den yngste af hunnerne i det øverste af bassinerne. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

To gange Falch i Bogense Kirke

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Mindeord For abonnenter

Mindeord: I byrådssalen boltrede Per Berga sig som en fisk i vandet

Annonce