Annonce
Middelfart

Nytårskoncerten i Lillebælthallen er på skinner

Bobo Moreno er den ene af gæstesolisterne ved nytårskoncerten i Middelfart. Pressebillede
Søs Egelind knytter alle trådene i årets nytårskoncert, hvor Bobo Moreno og Monique Spartalis er gæstesolister.

Middelfart: Lørdag 18. januar 2020 kl. 15 er der for 24. gang nytårskoncert i Lillebæltshallen. Billetsalget starter fredag 27. september kl. 9 hos Melfarposten og fra kl. 11 også på Nembillet.

Bobo Moreno er den mandlige gæstesolist, mens Monique Spartalis er koncertens kvindelige ditto. Hele nytårskoncerten knyttes sammen af Søs Egelind.

Bobo Moreno vil med Odense Politiorkester bag sig synge nogle af sine mest populære hits, evergreens, som alle kan nynne med på. Det er swingende musik, når den er allerbedst. Bobo Moreno har sunget sammen med en række af de mest kendte sangere, som Birthe Kjær, Sanne Salomonsen, Johnny Logan og Anne Linnet.

Monique Spartalis er en sangerinde, der er kommet vidt omkring i det musikalske univers – pop, soul, gospel, jazz og musical – det er genrer, som Moniquebro Spartalis på fornem vis mestrer.

Hun har indspillet med legendariske Niels Henning Ørsted Pedersen, hun har sunget i musicals som ”Atlantis” på Østre Gasværk, ”Hair” på Betty Nansen og ”Rocky Horror Show” på Nørrebro Teater.

Også Sandra Elsfort er med i år. Det er tredje gang, hun optræder ved nytårskoncerten i Middelfart.

Sandra Elsfort har haft stor succes som Nefertari, Kong Ramses dronning, i Fredericia Teaters opsætning af ”Prince of Egypt” – en præstation, hvor hun tilmed har opnået en Broadwaynominering som bedste skuespiller i en musical.

Morten Sønderby bliver ligeledes et genhør ved koncerten.

Odense Politiorkester er, som ved alle foregående nytårskoncerter, det store orkester, som med 50 musikere bakker solisterne op.

Nytårskoncertkoret består af ca. 70 lokale sangere, som kun samles og øver til denne ene begivenhed. Koret ledes af Louise Hvilborg, der for første gang skal stå i spidsen for koret.

Annonce
Monique Spartalis er koncertens kvindelige gæstesolist. Pressebillede
Søs Egelind knytter hele koncerten sammen. Pressebillede
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce