Annonce
Erhverv

Nykredit: Provinsen rammes hårdest af ny udskydelse af boligskatter

Mira Lie Nielsen, chefanalytiker i Nykredit. Pr-foto

De skulle være kommet i 2021. Men der kommer til at stå 2024 på kalenderbladet, før de nye boligskatteregler træder i kraft - syv år efter, de blev aftalt. Det får konsekvenser for de fleste boligejere, men konsekvenserne er grellest for dem, der residerer uden for de største byer - altså i det, vi især her i hovedstaden kalder ”provinsen”. Her vil man i stedet for en lovet skattelettelse få en skattestigning i milliardklassen.

Det er nu godt en måned siden, at skatteminister Morten Bødskov (S) annoncerede en udskydelse af de nye boligskatteregler - i parentes bemærket rigtig gode boligskatteregler. Ud over it-problemer begrundedes udskydelsen med ”få og aldrende medarbejdere - både hos leverandører og skatteforvaltningen - med kendskab til systemerne”. Tragikomisk nok ret troværdige forklaringer, når vi taler Skat.

S-regeringens løsning i de ekstra tre år frem mod 2024 er at fortsætte med de nuværende regler. Det betyder tre år mere med skattestop på ejendomsværdiskatten, og hvor stigningsbegrænsning på grundskylden fortsættes. Som boligejere får vi derfor tre år mere, hvor boligskatten udvikler sig, som den har gjort det i næsten to årtier. Ejendomsværdiskatten på huset vil altså være den samme, som den har været i næsten 20 år, mens grundskylden årligt kan stige med en procentsats, som Folketinget en gang om året beslutter sig for - dog højst syv procent.

Så det er, som det plejer. Trygt og godt. Men det er det så overhovedet ikke alligevel. I forhold til den tidligere tidsplan vil boligejerne reelt opleve boligskatter, som samlet er tre-fire milliarder kroner højere, end hvis de nye boligskatteregler var trådt i kraft som planlagt i 2021.

Tre-fire milliarder. Hvert år. I tre år. Som rækkehusejer i København vil sådan en som mig også få en del af regningen, men den største del af smækket tilfalder boligejerne uden for de største byer.

De største forskelle fra de gældende regler til de nye er, at langt hovedparten af boligejerne uden for de store byer havde udsigt til at få en klækkelig boligskattelettelse, baseret på nye vurderinger og nye regler. Boligskatterne ville nemlig skulle beregnes som den nye vurdering fratrukket 20 procent i forsigtighedsprincip og betydeligt lavere sats for ejendomsværdiskat, og også lavere grundskyldspromiller.

Når de nye regler udsættes, må boligejere i områder, hvor priserne ikke ligefrem er drønet op de senere år, spejde langt efter at få en lavere boligskat. Lavere boligskatter ville så samtidig kunne give et løft til huspriserne i netop de områder, som ellers med boligskatteøjne i mange år har været forfordelt i forhold til f.eks. københavnsområdet - men også den effekt må der nu kigges længere efter.

S-regeringen har lagt op til, at de berørte boligejere skal kompenseres for de stigninger i boligskatten, som udskydelsen giver. De 9-12 milliarder i ekstra boligskat har sat det politiske tovtrækkeri i gang. Der er dog også lige en finanslov, som skal forhandles på plads, inden man kan gå videre til boligskatteudfordringerne - derfor skal vi sandsynligvis mindst frem til, at julegaverne åbnes, før der kommer hvid røg fra de kanter.

Sådan ligger landet, og jeg tror, at mange boligejere uden for de største byer sidder tilbage med en følelse af at have fået en økonomisk lammer. For de betaler den største del af regningen for udskydelsen. De nye boligskatteregler er gode, men udskydelsen rammer boligejere, som ikke i forvejen er blevet begunstiget af stigende priser og af den grund sidder på store boligformuer. Lad os håbe, regeringen kan hive en kompensation op af hatten, som står mål med det blå mærke, som en gedigen skattelammer kan give på den privatøkonomiske overarm.

Annonce
De nye boligskatteregler er gode, men udskydelsen rammer boligejere, som ikke i forvejen er blevet begunstiget af stigende priser
De skulle være kommet i 2021. Men der kommer til at stå 2024 på kalenderbladet, før de nye boligskatteregler træder i kraft. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];