Annonce
Erhverv

Nykredit: Provinsen rammes hårdest af ny udskydelse af boligskatter

Mira Lie Nielsen, chefanalytiker i Nykredit. Pr-foto

De skulle være kommet i 2021. Men der kommer til at stå 2024 på kalenderbladet, før de nye boligskatteregler træder i kraft - syv år efter, de blev aftalt. Det får konsekvenser for de fleste boligejere, men konsekvenserne er grellest for dem, der residerer uden for de største byer - altså i det, vi især her i hovedstaden kalder ”provinsen”. Her vil man i stedet for en lovet skattelettelse få en skattestigning i milliardklassen.

Det er nu godt en måned siden, at skatteminister Morten Bødskov (S) annoncerede en udskydelse af de nye boligskatteregler - i parentes bemærket rigtig gode boligskatteregler. Ud over it-problemer begrundedes udskydelsen med ”få og aldrende medarbejdere - både hos leverandører og skatteforvaltningen - med kendskab til systemerne”. Tragikomisk nok ret troværdige forklaringer, når vi taler Skat.

S-regeringens løsning i de ekstra tre år frem mod 2024 er at fortsætte med de nuværende regler. Det betyder tre år mere med skattestop på ejendomsværdiskatten, og hvor stigningsbegrænsning på grundskylden fortsættes. Som boligejere får vi derfor tre år mere, hvor boligskatten udvikler sig, som den har gjort det i næsten to årtier. Ejendomsværdiskatten på huset vil altså være den samme, som den har været i næsten 20 år, mens grundskylden årligt kan stige med en procentsats, som Folketinget en gang om året beslutter sig for - dog højst syv procent.

Så det er, som det plejer. Trygt og godt. Men det er det så overhovedet ikke alligevel. I forhold til den tidligere tidsplan vil boligejerne reelt opleve boligskatter, som samlet er tre-fire milliarder kroner højere, end hvis de nye boligskatteregler var trådt i kraft som planlagt i 2021.

Tre-fire milliarder. Hvert år. I tre år. Som rækkehusejer i København vil sådan en som mig også få en del af regningen, men den største del af smækket tilfalder boligejerne uden for de største byer.

De største forskelle fra de gældende regler til de nye er, at langt hovedparten af boligejerne uden for de store byer havde udsigt til at få en klækkelig boligskattelettelse, baseret på nye vurderinger og nye regler. Boligskatterne ville nemlig skulle beregnes som den nye vurdering fratrukket 20 procent i forsigtighedsprincip og betydeligt lavere sats for ejendomsværdiskat, og også lavere grundskyldspromiller.

Når de nye regler udsættes, må boligejere i områder, hvor priserne ikke ligefrem er drønet op de senere år, spejde langt efter at få en lavere boligskat. Lavere boligskatter ville så samtidig kunne give et løft til huspriserne i netop de områder, som ellers med boligskatteøjne i mange år har været forfordelt i forhold til f.eks. københavnsområdet - men også den effekt må der nu kigges længere efter.

S-regeringen har lagt op til, at de berørte boligejere skal kompenseres for de stigninger i boligskatten, som udskydelsen giver. De 9-12 milliarder i ekstra boligskat har sat det politiske tovtrækkeri i gang. Der er dog også lige en finanslov, som skal forhandles på plads, inden man kan gå videre til boligskatteudfordringerne - derfor skal vi sandsynligvis mindst frem til, at julegaverne åbnes, før der kommer hvid røg fra de kanter.

Sådan ligger landet, og jeg tror, at mange boligejere uden for de største byer sidder tilbage med en følelse af at have fået en økonomisk lammer. For de betaler den største del af regningen for udskydelsen. De nye boligskatteregler er gode, men udskydelsen rammer boligejere, som ikke i forvejen er blevet begunstiget af stigende priser og af den grund sidder på store boligformuer. Lad os håbe, regeringen kan hive en kompensation op af hatten, som står mål med det blå mærke, som en gedigen skattelammer kan give på den privatøkonomiske overarm.

Annonce
De nye boligskatteregler er gode, men udskydelsen rammer boligejere, som ikke i forvejen er blevet begunstiget af stigende priser
De skulle være kommet i 2021. Men der kommer til at stå 2024 på kalenderbladet, før de nye boligskatteregler træder i kraft. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bøder i nøglesagen: Fint, at bøllerne stoppes

Vores demokratiske institutioner skal ikke overgive sig til pøbelvældet. Derfor er det udmærket, at to unge mænd fra Socialistisk Ungdomsfront har fået tilsendt bødeforlæg på flere tusinde kroner, fordi de tidligere på året forstyrrede et byrådsmøde i Odense ved at kaste 1000 stykker papir ned i byrådssalen. Bødestraffen betyder ikke, at de to unge mænd nu har fået mundkurv på eller ikke længere må udøve deres demokratiske ret. Tværtimod: De to må aktionere lige så meget, de har lyst til. De må indkalde til demonstrationer på Flakhaven, de må holde taler, de må svinge med faner og bannere og i det hele taget gøre alt det, de finder politisk rigtigt. Så længe de overholder de demokratiske spilleregler og ikke afbryder en demokratisk valgt forsamling. Byrådsmedlemmerne sidder som bekendt i Odense Byråd, fordi de er blevet valgt af Odenses befolkning. De repræsenterer derfor Odenses borgere. De to ballademagere fra Socialistisk Ungdomsfront er derimod ikke valgt til noget som helst og repræsenterer ingen som helst, og derfor bør de ærlig talt holde mund, når de befinder sig i byrådssalen. Hvis de to gerne vil have taletid i salen, er de velkomne til at stille op til det kommende kommunalvalg og få stemmer nok til at blive valgt. Derpå kan de få taleret – og samtidig være med til at bære det ansvar, der følger med en politisk post. Man kan mene, at nedkastningen af de 1000 ark papir i en byrådssal ikke er så slem, at det kræver en politianmeldelse fra kommunen. Herregud, to tilfældige mænd, der kaster lidt papir ned i en byrådssal kan vel ikke vælte verden; det kan højst give lidt overarbejde til de byrådsbetjente, der skal feje papirstrimlerne sammen efter mødets afslutning. Det er imidlertid vigtigt at holde fast i vores demokratiske institutioner og deres betydning. Et byråd skal ikke intimideres af tilfældige ballademagere, der ikke vil overholde de demokratiske spilleregler. Derfor er det nødvendigt, at de to får en bøde og dermed en bedre forståelse af, hvordan vores demokrati skal fungere.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Baggrund: Vinderteamet brugte 2000 timer på at dyrke Faaborg

Annonce