Annonce
Middelfart

Nye tider på Middelfart Marina: Ny caféejer vil holde åbent hele året

Anandarajah Kanagarajasingam, der tidligere har drevet pizzeria i Assens og Middelfart, har udvidet både menukort og åbningstider i Marina Café og Grill. Foto: Søren Gottwald
Anandarajah Kanagarajasingam, der har overtaget Marina Café og Grill på Middelfart Marina, disker op med flere ændringer.

Middelfart: Åbent hele vinterhalvåret, flere retter på menukortet og mulighed for at holde private fester og firmafester er nogle af de nyheder, den nye forpagter af Marina Café og Grill på Middelfart Marina disker op med.

Den 50-årige srilankaner Anandarajah Kanagarajasingam har forpagtet grillen af landsmanden Sandran Rajah, der har drevet den siden 2014 og sidste år færdiggjorde en omfattende udvidelse og modernisering. Det betyder, at der i dag er plads til over 50 siddende gæster.

- Jeg har derfor valgt at udvide menukortet med flere kinesiske og tamilske retter i den daglige åbningstid, fortæller Anandarajah Kanagarajasingam.

- Ønsker folk at leje stedet til en konfirmation eller anden privat fest eller firmafest, er der også mulighed for det. Her er menukortet udvidet, så folk nærmest kan få serveret det, de ønsker, lover Anandarajah Kanagarajasingam.

Annonce
Anandarajah Kanagarajasingam fra Sri Lanka har forpagtet stedet af landsmanden Sandran Rajah . Foto: Søren Gottwald

Ønsker større omsætning

Marina Café og Grill har tidligere kun haft delvist åbent i vinterhalvåret. Det ændrer den nye forpagter på, han lover at holde åbent hver dag hele året.

- Det er ikke helt gratis at forpagte caféen, derfor er det vigtigt også at skabe noget omsætning om vinteren, siger Anandarajah Kanagarajasingam.

Han kom til Middelfart for 33 år siden og drev i syv år pizzeria i Assens, inden han overtog Melfar Pizzeria på Gl. Banegårdsvej i Middelfart. Her stod han bag disken, indtil han i 2011 flyttede til Birmingham, hvor hans familie bor. Han savnede dog Middelfart og vendte tilbage til Lillebælt sidste år og fik job hos Sandran Rajah i Marina Café og Grill.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce