Annonce
Fyn

Bilister lægger rekord-stort beløb for at parkere: Fynske kommuner scorer store penge

Flere kommuner, blandt andre Odense, bruger Aalborg-firmaet Parkeringskontrol Nord til at holde øje med parkering på de kommunale p-pladser. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen.
FDM har hentet tal for kommunernes indtægter på betalingsparkering og parkeringsafgifter. De viser, at kommunerne sidste år hentede knap en milliard kroner fra bilister. Odense og Svendborg Kommuner er i top 15 over kommuner med størst parkeringsindtægter.

KORREKTION: Det fremgår af denne artikel, at Svendborg Kommune ligger på en 12. plads på listen over kommuner med størst indtægter. Artiklen har dog manglet en oplysning om, at kommunen følger den såkaldte balanceordning, som betyder, at indtægterne fra betalingsparkering kun må anvendes til drift og vedligeholdelse af betalingsparkeringspladserne.

Fyn: Det er tæt på at være en milliardforretning for de danske kommuner at opkræve penge for parkering og pålægge ulovlige parkeringer gebyrer. Det viser en opgørelse, som FDM har lavet på baggrund af kommunernes indtægter fra parkering i 2018.

23 kommuner har betalingsparkering, og 53 har parkeringskontrol. Sidste år fik de samlet 941 millioner kroner i indtægter fra parkering. Københavns Kommune stod for broderparten af indtægterne med 617 millioner kroner, mens Odense Kommune havde den femtestørste indtægt fra parkering med 18.760.210 kroner. På 12. pladsen lå Svendborg Kommune med 5.746.288 kroner. Svendborg Kommune følger dog den såkaldte balanceordning, som betyder, at udgifter og indtægter fra p-pladser med betaling skal gå i nul og altså ikke må være en netto indtægtskilde for kommunen.

I sidste uge sendte fem borgmestre, blandt dem Kenneth Muhs (V) fra Nyborg, i et indlæg i Berlingske en opfordring til regeringen om at ændre den lov om kommunernes indtægter fra bilisters parkering, som den forrige regering vedtog.

Borgmestrene ønsker, at kommunerne enten får lov at beholde en større del af indtægterne end de 30 procent, som loven tillader, eller at staten - som ifølge loven får 70 procent af indtægterne - skal forpligtes til at investere pengene i klima og trafik.

"Allerhelst så vi, at staten helt opgav sin andel af parkeringsindtægterne. Alternativt appellerer vi til, at staten øremærker de ekstra mange penge fra parkering til klima- og trafikinvesteringer i de kommuner, hvor pengene stammer fra," skrev borgmestrene.

Annonce

FAKTA Så meget tjente kommunerne på parkering i 2018

  • Københavns Kommune 617.300.000
  • Aarhus Kommune 66.596.571
  • Frederiksberg Kommune 65.413.553
  • Aalborg Kommune 39.876.481
  • Odense Kommune 18.760.210
  • Køge Kommune 11.377.227
  • Silkeborg Kommune 10.078.670
  • Randers Kommune 9.650.000
  • Hillerød Kommune 8.805.621
  • Vejle Kommune 8.099.730
  • Kolding Kommune 7.726.296
  • Svendborg Kommune 5.746.288 (OBS: Se korrektion i begyndelsen af artiklen)
  • Lyngby-Taarbæk Kommune 5.559.084
  • Horsens Kommune 5.553.611
  • Viborg Kommune 4.392.059

Kilde: FDM

- Det bestyrker mistanken

FDM mener ikke, der er grund til at have ondt af kommunerne.

- Vi anerkender, at der i nogle kommuner kan være behov for at regulere trafikken med betalingsparkering. Men med en parkeringsindtægt, der bare vokser og nu nærmer sig en milliard kroner, er der god grund til at forholde sig kritisk til kommunernes parkeringsordninger, siger Dennis Lange, juridisk konsulent i FDM, i en pressemeddelelse.

Han fremhæver, at under 30 procent af indtægterne ifølge Indenrigsministeriet går til drift af parkeringskontrol og betalingsparkering.

- Det bestyrker kun mistanken om, at parkering er blevet en kalkuleret indtægtskilde, men det er hverken lovligt eller rimeligt, siger Dennis Lange.

FDM: Placer pengene i en fond

Til gengæld er FDM enig med borgmestrene i, at parkeringspengene heller ikke bør være en indtægt for staten.

- Derfor har vi foreslået, at pengene øremærkes til projekter, der forbedrer og udvider parkeringsforholdene for bilisterne. Det er trods alt dem, pengene kommer fra, siger Dennis Lange.

Konkret foreslår FDM, at parkeringsindtægterne anbringes i en fond, hvorfra kommunerne kan søge penge til parkeringsfaciliteter.

Social- og indenrigsminister Astrid Kragh (S) sagde i sidste uge til Ritzau, at en ændring i loven ikke lå lige for.

- Det ser forskelligt ud - alt efter om vi taler landkommuner, provinsbyer eller de største byer, som har afsendt det åbne brev. Så er der diskussionen, som de (borgmestrene, red.) også rejser i forhold til klimainvesteringer. Alle de forskellige hensyn skal tages med i overvejelserne. Så det ligger ikke lige på den flade, hvilken ændring der kan løse det, lød det fra ministeren.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce