Annonce
Klima

Nye superbatterier på vej: 1000 km på en enkelt opladning

Grafik: Lauge Eilsøe-Madsen, Verdens Bedste Nyheder
En ny teknologi giver nu mulighed for, at fremtidens batterier om få år kan indeholde meget mere energi. El-biler forventes at få langt længere rækkevidde, og det kan blive et gennembrud i klimaindsatsen.

Et hold af forskere i Australien har nu taget patent på en ny teknologi, der kan få de kendte litium-ion-batterier til at holde fem gange længere på hver opladning.

Det er et internationalt hold af forskere ved Monash University i Melbourne, der står bag opfindelsen, og deres studie er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances. Ved at bruge svovl i batterierne har man kunne gøre batterierne mere effektive, men udfordringen har været, at de rent fysisk gik hurtigere i stykker ved opladning, fordi dele af batteriet udvidede sig og trak sig sammen. Det er det problem, det nu er lykkedes at undgå, så batterierne stadig har næsten 100 pct. kapacitet efter 200 genopladninger.

De første prototyper af batterierne er blevet produceret af det tyske Fraunhofer Institute for Material and Beam Technology, og de skal nu testes yderligere i Australien i starten af året.

Annonce

Over 1000 km på en opladning

Hvis den nye batteriteknologi slår igennem, forventes det at betyde, at en smartphone vil kunne holde fem dage på en enkelt opladning, og at en el-bil vil kunne køre over 1000 kilometer, før den skal lades op, skriver Monash University. Det har især stor betydning, da bekymringer om at bilens batteri måske løber tør for strøm langt fra en ladestation er en af de største grunde til, at nogle holder sig tilbage fra at købe en elbil. Og overgangen til elbiler der kører på vedvarende energi er en vigtig indsats mod klimaforandringerne. Det skriver det anerkendte klimamedie Carbon Brief.

Ifølge professor Matthew Hill, der var med til at udvikle teknologien, er de nye batterier også bedre for miljøet end de gamle. Alt er dog ikke rosenrødt, for de nye litium-svovl-batterier vil stadig kræve brugen af store mængder litium. Efterspørgslen efter grundstoffet er eksploderet i de senere år, og det belaster miljøet de steder, litium udvindes. Blandt andet har det medført vandmangel nogle steder, fordi udvindingen af litium kræver store mængder vand.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce