Annonce
Indland

Nye studier: Blodpropper rammer yngre rygere

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Risikoen for at blive ramt af en blodprop som ung er betragteligt større, hvis man er ryger, viser studier.

Tre ud af fire danskere mellem 30 og 50 år, der får en stor akut blodprop i hjertet, er rygere. Blandt kvinder med blodprop i hjertet er de otte ud af ti rygere i aldersgruppen 30-50 år.

Det viser nye studier, som en dansk forskergruppe ledet af lektor Michael Mæng står bag. Det skriver Politiken.

- Vores undersøgelse viser, at man stort set ikke får blodpropper i hjertet, når man er under 50 år, hvis ikke man ryger, siger Michael Mæng, overlæge ved hjertesygdomme på Aarhus Universitet, til Politiken.

Omkring 1000 danskere mellem 30 og 50 år får hvert år akut blodprop i hjertet, mens tallet er cirka 9000 i aldersgruppen 50-80 år.

Overlægen anslår, at antallet af blodpropper kunne reduceres fra 1000 til omkring 250 hvert år, hvis ingen røg.

Det er giftstoffer i tobak, der går i blodbanen og langsomt forkalker årene, så de bliver mindre, og dermed kan blodpropper opstå. Samtidig gør tobak blodet mere tyktflydende. Også det øger risikoen.

Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse, er ikke overrasket over resultaterne, der bekræfter undersøgelser fra udlandet.

Hun håber, at studierne kan være et wakeupcall for unge rygere.

- Jeg håber, at det kan motivere rygerne til - i stedet for at udskyde rygestoppet til en gang efter sommerferien - at tage sig sammen og tænke, at livet er for dejligt, og det vil være rigtig ærgerligt at forlade det, når man er 40, siger Charlotta Pisinger til Ritzau.

Forskerne har undersøgt alle 14.083 patienter med akutte store blodpropper fra 2005 til 2015 fra Vestdansk Hjertedatabase og sammenholdt med Danmarks Statistiks data om den samlede befolkning.

Registerstudier kan ikke dokumentere årsagssammenhænge.

Men når forskerne justerer for andre årsager til blodpropperne såsom forhøjet blodtryk, kolesterol, arvelighed og diabetes, kan de se, at tobakken slår igennem.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce