Annonce
Kultur

Nye roser til Esben Smed - han har hentet sig en isbjørn

Esben Smed er her fotograferet med sin hustru, Line Daugbjerg Christensen, der driver biografen Øst for Paradis i Aarhus. Foto: Katrine Becher Damkjær/Ritzau Scanpix


Nordisk Film Fonden har uddelt sine tre årlige hæderspriser under én samlet prisuddeling kaldet Isbjørnen, og denne gang er en af priserne tilfaldet skuespiller Esben Smed, der har modtaget Ove Sprogøe Prisen. Uddelingen blev fejret ved et gallaarrangement torsdag 7. november i Nordisk Films studier i Valby med Ellen Hillingsø som årets vært.

Ove Sprogøe Prisen er på 50.000 kroner og er "en hyldest til én af Danmarks mest folkekære skuespillere", som det hedder fra fonden. Esben Smed modtager den for "en usædvanlig præstation på film det forgangne år, og i udnævnelsen er der lagt vægt på, at vedkommende har et talent med potentiale til at opnå samme folkelige og brede appel som Ove Sprogøe", forklares det.

Esben Smed blev uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2013 og har siden etableret sig som et af de største skuespillertalenter herhjemme. Han slog igennem på det store lærred med sin rolle som John "Faxe" Jensen i Kasper Barfoeds "Sommeren '92" (2015), inden han året efter blev kendt som Nicki i DR's tv-serie "Bedrag" (2016). Siden har han haft en lang række hovedroller i danske film, blandt andet i "Aminas Breve" (2017), "Lykke-Per" (2018) og senest "Ser du månen, Daniel" (2019).

Ove Sprogøe Prisen er i år uddelt for 13. gang og er tidligere givet til bl.a. Lene Maria Christensen, Mia Lyhne, Cecilie Stenspil, Nikolaj Lie Kaas, Pilou Asbæk, Danica Curcic, Ulrich Thomsen, Johanne Louise Schmidt, Katrine Greis-Rosenthal og Nikolaj Coster-Waldau.

De øvrige priser under Isbjørnen er Nordisk Film Prisen, som er gået til instruktør Feras Fayyad, og Erik Ballings Rejselegat, som er gået til VFX-Supervisor Peter Hjorth.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce