Annonce
Odense

Nye regler på vej: Hver p-afgift vil fra nytår koste Odense 87 kroner

Efter P-Nord overtog p-kontrollen i Odense er intensiteten i kontrollen øget markant. Men ny lov betyder, at hver afgift fremover kommer til at koste Odense Kommune 87 kroner at opkræve. Hidtil har kommunen haft en indtægt på 15 kroner per p-afgift. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Odense Kommune kan fremover få underskud på 87 kroner for hver p-afgift på 510 kroner, der udskrives i byen. Det kan blive konsekvensen af ny lovgivning på p-området, der træder i kraft ved årsskiftet.

Fremover bliver det ikke kun dyrt for bilejerne, men også for Odense Kommune, når der udskrives p-afgifter på de offentlige p-arealer i Odense. Hver eneste afgift, der udstedes, vil samtidig efterlade Odense Kommune med et underskud på 87 kroner, som skal betales af skatteyderne.

Det kan ifølge Park og Vej hos Odense Kommune blive konsekvensen af et nyt forslag fremsat af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), som blev vedtaget i Folketinget i mandags.

- Medmindre der med afsæt i forventede regelændringer kan genforhandles en ny aftale med Aalborg Kommune, og Odense Kommune ikke på andre måder kompenseres, skal Odense Kommune have kommunale skattekroner op af lommen, hver gang der udskrives en parkeringsafgift, oplyser Allan Bach Laursen, kontorchef i Park og Vej.

Når han henviser til en aftale med Aalborg Kommune, så handler det om, at p-kontrollen i Odense siden december 2016 er blevet varetaget af Aalborg Kommunes p-selskab P-Nord.

Annonce

Mere effektiv p-kontrol

Efter Aalborg Kommunes p-selskab P-Nord i december 2016 overtog parkeringskontrollen i Odense, er intensiteten i kontrollen øget markant i forhold til tidligere.I 2017 blev der uddelt cirka 12.000 p-afgifter. I 2015, som var sidste hele år, Fyns Politi stod for p-kontrollen, blev der uddelt 4471 p-afgifter.

Odense Kommune tjener dog ikke det store på afgifterne, da P-Nord og staten tilsammen, som det er i dag, opkræver 495 ud af de 510 kroner, en afgift koster. De sidste 15 kroner får Odense, og det indbragte i 2017 190.000 kroner, som blev brugt på at administrere ordningen.

Med den nye lovgivning på området, der træder i kraft fra nytår, stiger det beløb, staten skal have. Det efterlader Odense Kommune med en regning på 87 kroner per afgift, der udskrives i byen.

Regnestykket ændrer sig

Et af regeringens argumenter for at lave om på reglerne for kommunernes indtægter fra parkering og p-kontrol har været, at kommunerne ikke skal gøre parkering til en lukrativ indtjeningskilde.

Men selve p-kontrollen har nu heller ikke hidtil været nogen stor indtægtskilde for Odense.

Ud af 510 kroner, som en p-afgift lyder på, skal P-Nord i dag have 240 kroner for indsatsen. Staten opkræver 50 procent, som det er nu, svarende til 255 kroner, mens der er 15 kroner tilbage til Odense Kommune. I 2017 blev der opkrævet cirka 12.000 parkeringskontrol-afgifter, og det gav en indtægt til Odense på 190.000 kroner, som blev brugt til administration af ordningen.

Men med de nye regler ændrer regnestykket sig, for fremover vil staten opkræve 70 procent svarende til 357 kroner, mens P-Nord som udgangspunkt stadig skal have 240 kroner. Det giver samlet set udgifter på 597 kroner for at opkræve én afgift på 510 kroner. Dermed står Odense altså tilbage med en regning på 87 kroner per afgift, under forudsætning af at afgiftstaksterne fastholdes på det nuværende niveau.

Hvis der i 2018 udskrives cirka samme antal afgifter som sidste år, betyder det, at et lille plus vendes til et minus i kommunekassen på godt én million kroner. Plus udgifter til administration.

Kommer det her til at føre til, at Odense Kommune må bede P-Nord holde igen med bødeblokken?

- Det ved vi ikke endnu, fordi det er så nyt. Vi skal have vendt den internt her i huset (i By- og Kulturforvaltningen, red.), og vi skal have set på, hvordan regnestykket ser ud, når vi har forsøgt at forhandle en ny aftale med P-nord, siger Allan Bach Laursen.

Tvivl om konsekvenserne

Udgiften til kommunekassen per afgift, der udskrives, er ikke det eneste problem, den nye lovgivning kan medføre for Odense.

For der lægges i de nye regler også op til, at de indtægter, der i dag kommer ind via p-automater på de kommunalt drevne p-plader og fra beboerlicenser, gæstelicenser, erhvervslicenser m.v., fremover skal reguleres på en anden måde. I Odense udgjorde det beløb i 2017 godt 12 millioner kroner, som blev brugt på infrastruktur, herunder veje, cykelstier og fortove.

I andre af landets større kommuner er frygten, at de nye regler kan komme til at medføre tab af mange millioner kroner årligt. Men ifølge Thomas Østergaard Jørgensen, afdelingschef i drift og anlæg i Odense Kommune, er det endnu for tidligt at sige, hvad det kommer til at betyde for Odense.

- Lovgivningen blev vedtaget i mandags, og der er stadig en række ubesvarede spørgsmål omkring fortolkningen af de nye regler. Dem skal vi have afklaret, inden vi med sikkerhed kan sige noget om konsekvenserne i forhold til de indtægter, vi i dag har fra parkeringsområdet, siger han.

Minister: 30 procent rækker

Avisen har uden held forsøgt at få et interview med den fungerende økonomi- og indenrigsminister Ole Birk Olesen (LA). Han vikarierer for tiden for Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), der har orlov.

Ole Birk Olesen har dog sendt en skriftlig kommentar, hvor han slår fast, at de 30 procent af indtægterne fra p-kontrol, kommunerne får lov at beholde, bør være nok.

- Økonomi- og Indenrigsministeriet har vurderet, at de 30 procent af indtægterne, som Odense og andre kommuner kan beholde, vil kunne dække udgifterne til kontrollen. Det er så op til kommunerne at organisere sig på en hensigtsmæssig måde. Det har aldrig været hensigten, at en kommune skulle kunne opbygge et overskud på parkeringskontrol i egen eller andre kommuner, lyder det fra den fungerende minister.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Odense For abonnenter

Veteranhjem vidste intet om ulovligt tilskud fra fond: - Det er en møgærgerlig situation

Annonce