Annonce
Indland

Nye partier får bedre tid til at samle underskrifter i Grønland

Landsstyreformand Kim Kielsen har tilsyneladende ændret mening og peger nu på den sene dato som valgdag.

Valget i Grønland finder sandsynligvis sted 24. april, hvilket giver de to nye partier bedre tid til at indsamle de sidste underskrifter, så de kan blive valgbare til landstinget, Inatsisartut.

Søndag blev valget udskrevet af Kim Kielsen, formand for partiet Siumut og Naalakkersuisut, landsstyret. Han lod det være op til landstinget at stemme om to datoer, men han har tilsyneladende ændret mening siden.

I lovforslaget, som landstingsmedlemmerne skal stemme om, er der kun nævnt én dato, 24. april.

Det giver de to nye partier, Samarbejdspartiet og Nunatta Qitornai, bedre forberedelsestid.

Det glæder Tillie Martinussen fra Samarbejdspartiet.

- Jeg synes, at det er det eneste rimelige demokratisk set både for os og det andet parti, som er i gang med at samle underskrifter, siger Tillie Martinussen til KNR, den grønlandske radio.

Sammen med Michael Rosing står hun bag det nye parti, som mangler en fintælling og at få afprøvet validiteten af stemmerne.

Hos Nunatta Qitornai får det næppe nogen betydning, da partistifter Vittus Qujaukitsoq regner med at aflevere alle underskrifter i næste uge.

Hans parti har tidligere fået kasseret 200 underskrifter.

I sidste ende kan landstinget beslutte en helt tredje dato, men det er sædvane at følge det forslag, som landsstyreformanden peger på.

Temaerne under valget ventes at blive forholdet til Danmark og fiskeri, der er en afgørende motor for grønlandsk økonomi.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce