Annonce
Indland

Nye kvælstofkrav får hård kritik af landbruget

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Målene i Landbrugspakken er ikke nået, så det er nødvendigt at landbruget nu strammer op, mener regeringen.

Det er politik af værste skuffe, når regeringen uden varsel vil stramme op på kravene til landbrugets forbrug af kvælstof.

Det slår formanden for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild fast, da han onsdag åbner det årlige delegeretmøde i Herning for landmænd fra hele landet.

- Vi er komplet uforstående overfor et pludseligt krav om at reducere med 1150 tons kvælstof i 2020 - vel at mærke oven i de 1150 tons, vi allerede skal reducere. Uden faglig begrundelse. Alt er baseret på mavefornemmelser, siger Merrild.

Den socialdemokratiske regering lægger i sit finanslovsudspil op til at fremrykke et mål for kvælstofreduktionen i landbruget fra 2021 til 2020.

Ifølge de nuværende regler fra Landbrugspakken og vandplaner skal der i 2021 spares 3500 ton kvælstof. Men i finanslovsudspillet er der afsat midler til at nå de 3500 ton via målrettet regulering allerede i 2020.

- Det er politik, når det er værst. Alle venter jo på den store kvælstofevaluering, der er lige på trapperne. Så hvorfor nu? Hvorfor 1150 ton? Vi får ingen gode svar, siger Martin Merrild.

Han peger på, at landmændene 1. august skulle aflevere markplaner for næste år. Nu kan stramningerne få den konsekvens, at landmændene skal lave flere efterafgrøder i 2020 for at opsamle mere kvælstof.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) deltager også i delegeretmødet. Han peger på, at der har været for lidt søgning i landbruget til kollektive virkemidler som at lave vådområder og minivådområder.

- Vi er et godt stykke fra at nå de mål, der var forudsætningen i Landbrugspakken, siger Mogens Jensen.

- Jeg har ikke behov for at pege fingre. Men vi er 800 tons kvælstof bagefter. Derfor peger vi på et øget krav om 1150 tons kvælstof, så er vi i hvert fald sikre på at nå de 800 tons, siger ministeren.

Han lover, at regeringen vil søge bred opbakning i folketinget og forventer at komme med en udmelding i starten af december, så landmænd hurtigst muligt kan planlægge efter det.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce