Annonce
Kerteminde

Nye kræfter bag: Munkebo Mikrobryg rejser sig igen

Brygmester Claus Christensen er ved at genrejse Munkebo Mikrobryg, bl.a. med svensk hjælp. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Munkebo Mikrobryg har fået den nye svenske partner, Jokke Nurminen fra UAB JLInvest, der sammen med brygmester Claus Christensen er den drivkraft, som skal skabe en sund virksomhed.

Munkebo: Efter lang tids uro hos det lille bryggeri i Munkebo i fjor er der nu kommet nye kræfter ind.

Da brygmester Claus Christensen begyndte arbejdet med at analysere alle økonomiske nøgletal, blev det hurtigt klart, at der skulle drastiske forandringer til for økonomien.

Bryggeriet har nu fået den nye svenske partner, Jokke Nurminen fra UAB JLInvest, der sammen med Claus Christensen er den drivkraft, som skal skabe en sund virksomhed.

- De uheldige beslutninger og fejl, som har været medvirkende til at vi fik det svært, er nu bag os, og med et nyt partnerskab vil vi bestræbe os på at lære af dette og skabe et bedre fundament, påpeger Claus Christensen.

Munkebo-brygget skal igen brygges i Danmark. Det er noget brygmesteren har ønsket sig i meget lang tid både for bedre at kunne sikre kvaliteten af øllet og at overholde de krav, der stilles på nært hold samt øge leveringssikkerheden, herunder hurtig adgang til gær.

Den nye ejerkreds tegnes af Claus Christensen, som er valgt til direktør. Jokke Nurminen og hans partner, Lauri Löfveblad, kan bidrage både med erfaring og økonomi fra deres kendskab til branchen.

En del af de nye tiltag for Munkebo vil blive at opdatere designet til den nye produktion af øl i Danmark og brygge de kendte klassikere som Alstærk og Ragnarok. /EXP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce