Annonce
Fyn

Nye Borgerliges fynske spidskandidat: - Forsvaret lider og skal bygges op igen

Der er ikke ret mange, der taler Forsvarets sag, men det er der hårdt brug for, mener Nye Borgerliges Klaus Kroll - her på Odense Kaserne, hvor han selv er uddannet sergent. Foto: Michael Bager
Klaus Kroll står i fynsk front for Nye Borgerliges første folketingsvalg og vil styrke Forsvaret. Værnepligten skal udvides, og kaserner genåbnes.

Du har selv været sergent på den nu lukkede Odense Kaserne. I foreslår at genåbne flere af landets nedlagte kaserner. Hvorfor?

- Forsvaret skal ikke være en mystificeret stat i staten, men være bredt folkeligt forankret og repræsenteret i hele landet.

- Vi skal genåbne de kaserner, hvor det er muligt og giver mening, og det skal også give plads til, at vi vil udvide værnepligten. En udvidelse skal gælde både mænd og kvinder, og samlet set vil det give et større rekrutteringspotentiale. Forsvaret lider, og der er ikke ret mange, der taler dets sag.

I vil hæve forsvarsbudgettet betragteligt og "genopfinde evnen til at passe på os selv". Hvad er det konkret for en trussel, du vil beskytte landet imod?

- Den er diffus, og vi skal passe på med at male et fjendebillede af noget meget konkret. Men der er for eksempel terrortruslen og et Rusland, der puster til ilden. Med det forsvar, vi har nu, kan vi ikke passe på vores land, og mens kapaciteten kan fjernes med et pennestrøg, så tager det 10-20 år at bygge op igen.

- Vi skal leve op til Nato-aftalen om, at vi skal bruge to procent af vores BNP på forsvarsbudgettet. Det gør vi ikke nu. Amerikanerne har brugt uforholdsmæssigt mange ressourcer på at passe på Europa, og på den måde har andre båret det, vi selv skal klare.

Hvor skal pengene komme fra?

- Det her er en bunden opgave, og de første 33 milliarder er ikke svære. Det er udgifterne til ikke-vestlig indvandring. Der ligger også store besparelser i at nedlægge jobcentrene, som vi ønsker, og i at fjerne djøf-lag i kommunerne.

- Du oplever, at det danske forsvar bliver brugt som velfærdsreserve, når riget fattes penge. Hvorfor er forsvaret vigtigere end velfærden?

- Hele fundamentet for vores velfærdssamfund er sikkerhed. Har vi ikke en suverænitet, har vi ikke et land. Landegrænserne er der jo af en grund. Det her handler ikke om sosu'er og pædagoger, for stigningen i den offentlige sektor har været djøf'ere. Et mellemlag, der producerer mange papirer, men ikke ret meget borgernær velfærd.

Annonce

Den roende militærmand

Klaus Kroll er 45 år og uddannet officer og akademiøkonom.

Har egen virksomhed, der producerer biomasse til nordeuropæiske kraftvarmeværker.

Han har flere gange været udsendt af Forsvaret - blandt andet til Balkan og Irak - og er fortsat kaptajn af reserven.

Klaus Kroll har været politisk aktiv, siden han som 14-15-årig blev del af Konservativ Ungdom, men meldte sig i 2015 ud af Konservative i protest mod soldaters vilkår.

På opfordring af partiformand Pernille Vermund blev han i 2016 i stedet medlem af Nye Borgerlige.

Han bor i Rødvig på Stevns, er gift og far til to børn på 10 og 16 år.

Er glad for at ro og har sammen med sine også roende børn brugt en del af sin fritid på rostadioner i Europa.

Du er ikke bare partiets ordfører for forsvar, men også for landbrug og miljø. I forhold til klimaforandringerne og skoleelevernes demonstrationer har du sagt, at ”børn bliver hjernevasket af dommedagsprofeter”. Hvad mener du?

- Når mine børn kommer hjem fra skole og siger, at verden går under i morgen, så tænker jeg på min ungdom, hvor vi var bange for atomkraft og ozonlaget, der var ved at forsvinde, og at man nærmest ikke kunne gå udenfor uden at få kræft. Jeg tror, man skal passe på med at lave et skræmmebillede.

Er der slet ikke brug for et fokus på klimaet?

- Verden har ændret sig klimatisk i mange 1000 år, men jeg tror på, vi har en ret kraftig påvirkning af miljø og klima. Vi kan for eksempel binde meget CO2 i landbrugsjorden, hvis man vil, og holde op med at udskamme landbruget som dyrplagere og miljøsvinere.

- Vi har også den kæphest, at klimaindsatserne skal være markedsbåret. For eksempel elbiler, der skal være billigere og lettere at bruge. Det skal vi udvikle teknologier, der sikrer, og derfor skal vi bruge flere penge på grundforskning.

Er der tid til at vente på det?

- I Danmark udleder vi 0,02 procent af verdens CO2. Så jorden går ikke under, hvis vi tager os tid til at gøre tingene mere intelligent.

Vi skal også nå forbi udlændingedebatten, hvor I har ufravigelige krav, som skal opfyldes, for at pege på en statsminister. De tre krav er et totalt asylstop, udvisning af udlændinge ved første dom og selvforsørgende udlændinge. Hvorfor er det vigtigt?

- Det er vores kontrakt med vælgerne. Vi ved, at ikke-vestlig indvandring er en udfordring, for kriminalitets-statistikkerne taler deres tydelige sprog. Der skal en pause til, for at vi kan følge med.

Synes du, Liberal Alliance har haft gode erfaringer med at stille ultimative krav - for eksempel i forbindelse med topskattelettelser?

- De kravlede hurtigt ned fra træet og ind i ministerbilerne. På udlændingeområdet står vi fast, for det er partiets dna.

Har du en fynsk mærkesag?

- Det tredje spor på motorvejen, der nu ser ud til at være på vej. Og så skal broafgiften på Storebæltsbroen væk, for den ødelægger sammenhængskraften. Uden broafgiften vil vi få øget trafik mellem landsdelene og øget vækst.

- Jeg synes også, at der mangler et fokus på de mindre byer. Svendborg, Faaborg, Assens, Bogense. Det hele skal ikke centreres omkring Odense, og vi skal sikre en god infrastruktur på hele Fyn.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce