Annonce
Odense

Nybygget friplejehjem: Lejlighederne fyldes langsomt med liv

Else Drud Christensens genbo Kurt kommer hver dag ind med Stiftstidende, som hun elsker at læse. Hun er også glad for at løse kryd og tværs og sms'e med børn og børnebørn. Foto: Michael Bager
Siden påske er de nye beboere på Tornbjerg Friplejehjem så småt begyndt at flytte ind i det nybyggede plejehjem på Blækhatten. Alt skal være så hjemligt som muligt, og de første 20 beboere har fået lov at vælge egen lejlighed.

Else Drud Christensen på 89 år synes, at hendes nye lejlighed på Champinonvænget i Tornbjerg Friplejehjem er helt perfekt. Hendes yndlingsstol står ved det høje vindue, der vender ud mod gaden og parkeringspladsen, hvor hun kan betragte folk komme og gå. Her sidder hun som regel med sin kryds og tværs.

- Jeg er så glad for, at jeg fik lejligheden her i stuen. Det passer lige til mig, siger Else Drud Christensen, der lige har spist morgenmad i Champinonvængets fælles køkken sammen med de andre på "vejen."

I den kommende tid vil Else Drud Christensen kunne følge med i, hvordan den helt nye beplantning med blandt andet rododendron-buske vokser op ude foran hendes vindue, og om nogle måneder vil hun se, hvordan flere flyttevogne triller ind på parkeringspladsen med hendes nye naboers ting og sager.

Endnu er kun cirka en tredjedel af lejlighederne beboede i det helt nybyggede friplejehjem på Blækhatten i Tornbjerg. Beboerne bor foreløbig spredt rundt omkring i alle hjørner af det 5500 kvadratmeter store hus, for de første beboere har være så privilegerede selv at kunne vælge, hvor de vil bo, fortæller friplejehjemmets forstander Christine Meinard Wille.

Fællesarealerne er så småt blevet møbleret, og lige nu er plejehjemmets pedel ved at samle et stort antal havemøbler, så beboerne snart kan komme ud og nyde foråret på plejehjemmets mange terrasser og altaner.

Annonce

Tornbjerg Friplejehjem

Danske Diakonhjem, der er en nonprofit organisation, ejer og driver Tornbjerg Friplejehjem. Eventuelt overskud vil komme beboerne til gode, fx ved udflugter, wellness eller lignende.

Tornbjerg Friplejehjem har 60 plejeboliger fordelt på to etager.

Der er i alt fire bomiljøer, to på hver etage. På hver etage er der et bomiljø til 19 personer og et andet til 11.

Til hvert bomiljø hører et køkken og to opholdsstuer.

Der er 50 toværelseslejligheder i to forskellige størrelser og 10 treværelseslejligheder.

Tornbjerg Friplejehjem har eget produktionskøkken.

For at komme i betragtning til en bolig på Tornbjerg Friplejehjem skal man være visiteret til en plejebolig af sin hjemkommune.

Hjemligt indrettet

Det er Danske Diakonhjem, der har opført og ejer Tornbjerg Friplejehjem, og forstander Christine Meinhardt Wille har i mange måneder haft travlt med at få plejehjemmet klar til, at de første beboere kunne flytte ind.

Indretningen er hele tiden foregået med tanke på, at plejehjemmet ikke må virke institutionsagtigt. Derfor er der kommet tæpper på gulvene i fællesarealerne, og der er lavet "knæk" på gangarealerne, så der ikke er endeløst lange gange, som kan skabe utryghed for især demente borgere.

For at gøre det hjemligt hedder de fire gange med lejligheder på plejehjemmet "vænger" opkaldt efter svampe ligesom resten af kvarteret, som plejehjemmet ligger i.

Hvert vænge har et spisekøkken og to dagligstuer - et med TV og et uden. I dagligstuerne er der desuden legehjørner til børnebørn og oldebørn.

Christine Meinhardt har både haft travlt med indretningen og med ansættelsen af nyt personale til plejehjemmet. Lige nu er holdet på Tornbjerg Friplejehjem på i alt 35 ansatte, men det vil stige lidt i takt med, at flere beboere flytter ind.

Det har ikke været svært at finde egnede folk til stillingerne. Tvært imod har der været et helt overvældende antal ansøgere til alle stillinger, fortæller Christine Meinhard Wille.

Det er helt med vilje, at der foreløbig kun er flyttet 20 ind i plejehjemmet, for personalet vil gerne lære beboerne og huset at kende i et tempo, hvor alle kan følge med. Næste indflytninger bliver i august, og der er stadig enkelte ledige pladser på plejehjemmet til borgere, der er visiteret til en plejehjemsplads.

Tid og pleje er vigtigst

Selv om Else Drud Christensen kun har boet i sit nyt hjem i et par uger, er hun sikker på, at hun har fundet det helt rigtige sted. Hun er allerede begyndt at dele avis med sin nye genbo, og hun elsker den frisklavede mad fra plejehjemmets køkken.

- Jeg synes især, det er rart at komme i vores køkken her på vænget. Det er dejlig hjemligt, siger hun.

Else Drud Christensen mærker også et overskud blandt personalet, og det skyldes blandt andet, at man ikke hænger sig i faggrupper, mener Christine Meinhard Wille.

- Alle, der arbejder, her skal kunne give en hånd med, hvor der er behov for det. Hvis pedellen går forbi og hører nogen kalde, går han selvfølgelig ind til dem. Det er en anderledes måde at tænke på, og det tror vi på vil frigøre tid, siger forstanderen.

Else Drud Christensen på Champinonvænget er stadig ved at vænne sig til sit nye liv på friplejehjemmet. Det er ikke mange måneder siden, hun havde sin egen lejlighed på Roersvej og klarede sig selv.

I mellemtiden har hun været på et kommunalt plejecenter, og det var en stressende oplevelse, synes hun.

- Der er jo for få hænder, og de har meget travlt hele tiden. Her kan jeg få det, som jeg vil. Jeg bestemmer for eksempel helt selv, hvornår jeg vil i bad. Derfor har jeg været i bad tidligt i morges, siger hun og glæder sig i øvrigt over at bo i et noget helt nybygget. Men det er ikke det væsentligste, understreger hun:

- Det er også lækkert - men det er tiden og plejen, der er det vigtigste.

Forstander Christine Meinhardt Wille har besluttet, at Tornbjerg Friplejehjem skal fyldes gradvist og ikke på en gang, så personalet har mulighed for at lære alle beboere at kende i et ordentligt tempo. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce