Annonce
Nyborg

Nyborg-virksomhed har succes med kød: Ideen var slet ikke så tosset

Det er i tre store kar som dettet, kødet sou vides på Su'vi:t. Det vil sige, at bøfferne, andelårene og de andre lækre sager vakuum-pakkes og langtidsbehandles ved lav temperatur. Foto: Kasper Riggelsen.
Det er kun fem år siden, Michael Gertz første gang blev opfordret til at starte produktion sous vide-behandlet kød. Han fandt ideen tosset, men sprang alligevel ud i det.

Nyborg: Sous vide-eventyret i Nyborg startede for godt fem år siden.

Michael Gertz, der også driver kødvirksomheden BF-Oks i Hesselager, fik besøg på sit kontor af mand ved navn Michael Vestergård.

- Han ville overtale mig til at starte noget med sous vide-kød, og jeg synes faktisk det lød tosset. Men vi tog til Lolland, hvor et storkøkken bruger metoden til at producere mad til egnens plejehjem og pensionister. Og så endte det med, at jeg sagde ja. Også fordi det var begrænset, hvor mange penge jeg kunne tabe ved at starte sous vide-produktionen, siger Michael Gertz.

Det blev langt dyrere end forventet at starte det op, men det viste sig altså hurtigt, at der er efterspørgsel på sous vide-produkterne. Michael Vestergaard er i dag ansat som en af de ledende medarbejdere på Su'vi:t, der nu har 16 ansatte.

Virksomheden startede i lejede lokaler i Nyborg Lynfrost, men da de blev for små, fik Michael Gertz en god idé:

Han tog ud i industriområdet og bankede på hos virksomheden Duco, der havde til huse i en tidligere fiskefabrik på Falstervej. Duco sælger dæksler, afløbsrender og riste til vejbyggeri og havde altså slet ikke brug for blandt andet det store frysehus, der hører til bygningskomplekset.

Michael Gertz og Duco-direktøren Erik Duedal var ikke længe om at nå til enighed: Duco byggede helt nye bygninger lige ved siden af den tidligere fiskefabrik, der så blev indtaget af Su'vi:t.

Su'vi:ts regnskab for 2017/18 viste et overskud på 333.000 kroner - tre gange mere end året før, og ejer og direktør Michael Gertz lover, at tallene i det regnskab, der snart offentliggøres, er endnu bedre.

Navnet Su'vi:t skal slås fast i folks bevidsthed, og det sker blandt andet gennem et stort sponsorat med håndboldklubben GOG - et naturligt valg for Michael Gertz, der er tidligere divisionsspiller og stadig hygger sig med den klistrede bold sammen med en andre halvgamle håndboldspillere i Langeskov.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce