Annonce
Debat

Nyborg Slot: Slotsprojektet har skam mange kritikere

Lokaldebat: Avisen bragte 16. april en kommentar om planerne for Nyborg Slot og den kritik, der over de seneste uger langt om længe er blusset op, og som bl.a. vores forening Nyborg Slots Venner har været med til at give ørenlyd.

Kritikken er berettiget og har flere gode pointer, skriver journalist Mogens Rasmussen, souschef på Fyens Stiftstidendes Nyborg-redaktion. Han mener dog, at den "virker utroværdig", fordi den er "for sent ude", og derfor skal man blot klø på med spoleringen af Nyborg Slots historiske anlæg.

Lad os starte med at indvende, at ingen berettiget kritik er for sen. Vi har alle en moralsk forpligtelse til at sige fra, når noget byder os imod. Vi er kommet på banen, akkurat så snart vi blev klar over, hvor vidt man var gået og nået. Planerne for Nyborg Slot er lagt, men tegningerne er overraskende nok ikke færdige, de fornødne tilladelser er langt fra på plads, og opgaven har ikke været i licitation. Så hvor hurtigt man end gerne ville i gang, kan man ikke bare trykke på knappen, så "store entreprenørmaskiner kan invadere slotsholmen", som Rasmussen ønsker det. Derfor er det heller ikke for sent.

Nyborg Slots Venner har på få uger fået 900 følgere på Facebook, og knap 300 har meldt sig ind på nyborgslotsvenner.dk og tilkendegivet deres tro på en bedre løsning for Nyborg. Vi kommer fra hele Danmark, vi er lægpersoner og eksperter, vi er pensionister, studerende og børneforældre, vi stemmer rødt, blåt og midt for. Fælles er, at vi alle føler en udtalt forargelse over, at man vil gå så hårdhændet til værks over for vores historie, som man vil i Nyborg.

Rasmussen skriver, at kritikken kommer fra "nationalt- og konservativt sindede mennesker fra København". Det er hermed korrigeret.

Vi har over de sidste uger modtaget henvendelser fra 86 nyborgensere, der er lige dele fortvivlede, ulykkelige og afmægtige ved udsigten til at miste slottet, som de kender det. De har ikke følt, at det nyttede at sige fra. Vi skriver tilbage til alle dem, der henvender sig, og vi har gjort os umage for at tale med dem allesammen og høre deres historie. Flere sender billeder af deres smukke udsigt, der for evigt vil blive ændret, de fortæller historier om slottet og byen, som er deres, og de kan undrende berette om væsentligt mindre indgreb, der ikke er blevet tilladt i Nyborg med henvisning til netop fortidsmindefredningen. Det havde været interessant for debatten, hvis også disse menneskers historie og undren havde fået plads i Fyens Stiftstidendes spalter.

Udover tilslutningen i Nyborg har vi medlemmer så sydligt som Tønder og Maribo og så nordligt som i Skagen og Sæby, og sågar et medlem i Norge og to i Sverige. Vi erklærer vores kærlighed til Nyborg, og vi brænder for sagen, men københavneri kan man ikke anklage os for.

Det er prisværdigt, at også journalister blander sig i debatten, men når Rasmussen kan se det fornuftige i den kritik, han selv kalder "for sent ude", hvorfor har han - og andre -, som kendte til sagen, så ikke fremsat den eller givet spalteplads til den noget før? En avis' fornemmeste opgave må være at afdække stemningen i den by, den rapporterer fra, og ikke blot agere talerør for magten, som altid vil have en stemme.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce