Annonce
Nyborg

Nyborg Slot: Ny formand glæder sig til 1. spadestik

Ivar Hviid (tv) er igen formand for Østfyns Museer. Her ses han i slottets riddersal, inden håndværkerne gik i gang med renoveringen. Arkivfoto.

Ivar Hviid er - igen - blevet formand for Østfyns Museer. Han glæder sig til at få gang i byggeriet af Nyborg Slot.

Nyborg: Det bliver med en nyborgenser i formandsstolen, Østfyns Museer om kort tid for alvor stikker spaden i jorden til det største projekt nogensinde: Bygget omkring Nyborg Slot.

Der er ikke sat dato på det rituelle 1. spadestik, der skal markere byggestarten, men det bliver nok en gang først først på sommeren. Og det ser Ivar Hviid frem til - også fordi der pludselig er blevet en masse debat og kritik af slotsbyggeriet, nu hvor alle beslutninger og tilladelser er ved at være på plads.

- Hvis folk har så meget mod projektet, så havde det været smart at komme frem med kritikken for fem år siden, da det blev lagt frem, siger Ivar Hviid.

Renoveringen af den gamle kongefløj er i fuld gang, og entreprenører sidder for tiden og regner på de første udbud i byggeriet af en ny nordfløj, en ny ringmur og et højere vagttårn. Selve byggeriet går efter tidsplanen i gang i august.

- Jeg glæder mig virkelig til byggeriet bliver færdigt, så vi for alvor kan fortælle historien om Nyborg Slots vigtige plads i middelalderen fra Valdemar Sejr til reformationshovedstaden, siger Ivar Hviid.

Østfyns Museer er et samarbejde mellem Kerteminde og Nyborg Kommuner, og der har været tradition for at formandsposten går på skift mellem formændene for de lokale museumsforeninger. Den afgående formand er John Wilhelmsen, Kerteminde, der har siddet for bordenden i bestyrelsen i to år.

Ivar Hviid, der i mange år drev advokatforretning i Nyborg, har i øvrigt tidligere været formand for Østfyns Museer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce