Annonce
Nyborg

Nyborg-rektor trodser reglerne: Udviste piger skal tilbage i skole

Roda (t.h.) og Ruweyda (t.v.) Abdisalan Hussein er egentlig smidt ud af 10. klasse. Rektor Henrik Stokholm har dog bedt pigerne om at dukke op til undervisningen alligevel på hans ansvar. Foto: Michael Bager

Rektor på Nyborg Gymnasium Henrik Vestergaard Stokholm er målløs over, at kommunen har smidt de to somaliske piger Roda og Roweyda Abdisalan Hussein ud af deres 10. klasse, som hører under gymnasiet. Fredag afleverede pigerne deres skolebøger, men mandag besluttede rektoren, at de dagen efter skulle komme i skole igen. Nu planlægger han og skolen også en indsamling, der skal hjælpe hele familien.

- Jeg synes, det er en uværdig og umenneskelige måde at behandle folk på.

Sådan indleder rektor ved Nyborg Gymnasium Henrik Vestergaard Stokholm sin begrundelse for at have taget en aktiv part i sagen med den somaliske familie Abdisalan Hussein - og især for de to 16-årige pigers vedkommende, der fredag sidste uge måtte aflevere alt skolegrej, da de havde fået besked af kommunen om, at de ikke måtte fortsætte deres undervisning.

Den meddelelse undrede og frustrerede Henrik Vestergaard Stokholm, der har sat sig ind i sagen og begrundelserne for, hvorfor pigerne Ruweyda og Roda Abdisalan Hussein skulle stoppe deres skolegang på Nyborg Gymnasium.

- Nu går de i en venteposition, hvor de ingenting laver, så jeg er målløs over, hvorfor man så ikke lader dem fortsætte, siger rektoren og fortsætter.

- Det er symbolpolitik, der går udover rigtige mennesker, og jeg er ærlig talt flov over myndighedernes behandling af den familie. Normalt er der fokus på børnenes tarv her i landet, men åbenbart ikke i denne sag.

- Det er mønsterelever med gode karakterer og familien har gjort alt, hvad man kunne bede om.

Annonce
Rektor ved Nyborg Gymnasium Henrik Vestergaard Stokholm lader de to somaliske piger gå i skole, selvom de ikke må for kommunen. Foto: Trondur Dalsgard

Starter indsamling

Henrik Vestergaard Stokholm vil ikke stå på sidelinjen og har sammen med ledelsen truffet en beslutning, som trodser formaliteterne.

- Vi har besluttet, at pigerne fra og med i tirsdags skulle dukke op til timerne, selvom de har fået anden besked fra myndighederne. Så lader vi dem fortsætte for skolens midler, siger Henrik Vestergaard Stokholm.

- Så må nogen komme efter mig, hvis de vil det, men den risiko tør jeg godt løbe.

Gymnasiet - med rektoren i spidsen - har også i sinde at starte en indsamling blandt borgerne i byen.

- Jeg er blevet bekendt med, at familien formentlig kan blive boende i deres nuværende hjem, hvis de kan betale huslejen.

- Så vi arbejder på at få lavet indsamling via civilsamfundet, som kan hjælpe familien økonomisk, så de undgår at flytte på asylcenter og rejse fra byen, oplyser Henrik Vestergaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce