Annonce
Nyborg

Nyborg bagud med sagsbehandling af anbragte børn

Se tallene i statussen over anbragte børn og unge i Nyborg Kommune. Grafik: Mikkel Damsgaard

Nyborg Kommune får ikke besøgt deres anbragte børn og unge. En ny status viser i hvert fald, at det står skidt til med sagsbehandling og dokumentationen på området. Kommunen har i flere år kendt til problemet og har siden 2015 haft en task force til at hjælpe sig. Men det har ikke haft den store effekt.

Nyborg Kommune: Samtaler med børnene. En handleplan til plejeforældrene. Samt opfølgninger og papirarbejde på et barn, der er anbragt udenfor hjemmet.

Det er nogle af ting, der halter i Nyborg Kommune. Ser man på en status, der fremlagt på Social- og Familieudvalgets møde i december, står det skidt til med det administrative arbejde inden for anbragte børn og unge i kommunen.

Kkommunen er bagud med det lovpligtige papirarbejde, og kommunens indsats bliver i statussen beskrevet som "ikke tilfredsstillende".

I 2015 bad kommunen ellers om hjælp fra en task force bestående af folk fra Social- og Ankestyrelsen, fordi man vidste, at det haltede med sagsbehandlingen på børn- og unge området.

- Task forcen går her i 2018 så ind og endevender nogle sager for at se, om vi har nået de mål, vi har sat. Og det har vi jo så ikke, fortæller Anja Kongsdal (V), der er formand i Social- og Familieudvalget.

- Så det har ikke været gjort helt så effektivt, som man har kunne håbe på, tilføjer hun.

Annonce
Embedsmændene på Nyborg Rådhus er kommet bagefter, når det gælder sagsbehandlingen af sager om anbragte børn. Arkivfoto: Ole Friis.

Manglende inddragelse

Ifølge opgørelsen kniber det især med handleplanerne. De er ellers en slags vejledning og guideline til plejeforældrene eller institutionen om barnets fremtid og udvikling.

Opgørelsen viser, at der i sager med anbragte børn under 15 år mangler handleplaner i otte ud af 64 sager. For unge over 15 år mangler der handleplaner i 7 ud af 41 sager.

Statussen viser også, at det står skidt til med inddragelse børnene. Det gælder særligt børnesamtalerne, som ellers er lovpligtige og skal sikre, at barnet har det godt i plejefamilien eller på deres institution.

Samme billede tegner sig i forhold til de børnefaglige undersøgelser. Det er kritisabelt, mener formand på Plejefamiliernes Landsforening Thomas Vorre.

- Handleplanen skal gerne beskrive barnets udfordringer og indikere, hvad plejeforældrene skal fokusere på. Er der ikke sådan en, er det ikke godt for barnet.

Han påpeger særligt vigtigheden af den børnefaglige undersøgelse.

- Den er jo grundlaget for anbringelsen, så det skal virkelig være i orden. Jeg vil næsten sige, at den er det allervigtigste, for her undersøger man, om barnet overhovedet egner sig til en plejefamilie. Så den skal altså være på plads og det er et lovkrav, fortæller Thomas Vorre.

Uerfarne medarbejdere

Hos kommunen har man dog et indtryk af, at sagsbehandlerne har været på besøg hos plejefamilierne og institutioner for at lave de nødvendige samtaler og handleplaner.

- Jeg har en opfattelse af, at der er en klar aftale mellem sagsbehandlerne og plejefamilierne om, hvad der skal arbejdes med. For når jeg går ned og spørger sagsbehandlerne, kan de give et klar svar. Og det synes jeg er positivt, fortæller socialchef i Nyborg Kommune Dorthe Dahlstrup.

Ifølge Dorthe Dahlstrup og Anja Kongsdal er det altså den skriftlige del og dokumentationen af besøgene, der mangler.

- Og den del skal vi selvfølgelig også have med, siger Dorthe Dahlstrup.

- Vi har sagsbehandlere, der brænder for deres arbejde. Det skal forstås på den måde, at det tit og ofte er den udførende del, der kan være det mest spændende, så dokumentationen og det administrative er blevet nedprioriteret, siger Anja Kongsdal.

Både socialchefen og udvalgsformanden forklarer også problemet med, at det generelt er svært at fastholde og rekruttere nye socialrådgivere.

- Det er svært at rekruttere folk med erfaring. Vi har mange nyuddannede, og der går altså et stykke tid, inden man er inde i det komplekse lovområde. Der kommer også nogle akutte ting, og vi har også lige fået nyt it-system, fortæller Dorthe Dahlstrup.

Hun mener dog, at tingene er på vej i den rigtig retning.

- Man er da altid ked af, at tingene ser ud som de gør. Men så er det godt, at der kommer nogen udefra (task forcen red.), da vi som organisation kan blive blind for nogle ting. Så det er fint, der kommer nogle eksperter og kigger os over skulderen, siger Dorthe Dahlstrup.

Ikke et kvalitetsstempel

Formanden for Plejefamiliernes Landsforening er dog ikke af samme overbevisning. Det er ifølge ham ikke en god ting, at kommunen skal have hjælp af udefra.

- Det er meget kritisabelt. Det er ikke et kvalitetsstempel, at de kommer ind og kigger på det. Tværtimod. Det er jo fordi, de ikke selv kan styre deres administration. Det svarer jo lidt til at have en værge - at de er så dårlige til det selv, at de skal have hjælp udefra, siger Thomas Vorre og fortsætter.

- Når kommunerne ikke kan styre deres egen administration, vil jeg som plejefamilie og som formand for PLF være bekymret.

I statussen, der er fremlagt på Social- og Familieudvalget, er de mest væsentlige pointer fremlagt. Mandag, 21. januar, offentliggøres en større og grundigere undersøgelse, der er lavet af task forcen. Når den er fremlagt, stopper samarbejdet mellem kommunen og taskforcen. Det bliver med andre ord op til kommunen selv at nå de nye mål.

- Vi vil gøre, hvad vi kan, for at løfte sagsbehandlingsarbejdet igen, men det tager tid, når der er et efterslæb, konstaterer Anja Kongsdal.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce