Annonce
Nyborg

Tilladelser trækker ud: Byggeri af ny fabrik forsinket et halvt år

Den kommende fabrik Elysium skal bygges i industrihavnen på Lindholm i det nordvestlige hjørne. Men byggeriet kommer ikke i gang i år. Det trækker ud med tilladelserne.
Miljø- og brandtilladelser tager længere tid end ventet. Derfor må første spadestik til Elysium vente til 2020.

Nyborg: Det bliver ikke i 2019, første spadestik til virksomheden Elysium bliver taget på Nyborg Havn.

Det oplyser den administrerende direktør i Elysium Nordic, Jens Elton Andersen.

Byggeriet af fabrikken, der skal omdanne gamle, udtjente bildæk til energi og til det kostbare kulpulver, carbon black, skulle efter planen være gået i gang her sidst på året, men nu er 1. kvartal 2020 et bedre bud på byggestarten, oplyser Jens Elton Andersen.

- Vi er i fuld gang med at indhente tilladelse efter miljø og brandlovgivningen, og det er måske ikke så overraskende, at det tager lidt længere tid, end vi havde håbet, siger Jens Elton Andersen.

- Men vi venter, at det hele er på plads, så vi kan begynde at bygge i begyndelsen af det nye år, siger han.

Selv om gamle bildæk og kulpulver måske skurer i ørene hos nogen, er den nye fabrik faktisk en del af den grønne omstilling. Ved at omdanne bildækkene med en ny pyrolyse-teknik spares tonsvis af CO2 i forhold til den traditionelle metode til at lave carbon black, der bruges ved fremstilling af gummi til nye bildæk.

Da Jens Elton Andersen i juni mødte de kommende naboer ved et møde på Hotel Storebælt, blev planerne mødt med en blanding af bekymring og imødekommenhed.

Når fabrikken er færdig, vil den beskæftige omkring 30 medarbejdere, og den vil give en del trafik på havnen, for bildækkene vil typisk komme med skib.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nødblus satte redningsaktion i gang

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Annonce