Annonce
Sport

Ny Viborg-spiller trækker et spor af mystik efter sig

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Viborgs nye hollænder Bernio Verhagen har fire klubber på sit cv. Men klubberne har svært ved at huske ham.

Fodboldklubben Viborg FF skrev tidligere på måneden kontrakt med hollænderen Bernio Verhagen, der blev præsenteret som en "lynhurtig og aggressiv spiller".

Men Verhagen trækker et spor af mystik efter sig. Ifølge transfermarkt.de er Viborg hans fjerde klub inden for det seneste år, men han er ikke noteret for en eneste kamp nogen steder.

B.T. har ringet til en stribe af de klubber, som spilleren ifølge sit cv har haft berøring med, men det er de færreste, der kan huske nogensinde at have set hollænderen.

Han skulle være uddannet på ungdomsakademiet i Willem II i sit hjemland. I klubben har man dog ikke hørt navnet før.

- Jeg er bange for, at det er en "falsk" spiller, du henvender dig om, siger Willem II's pressechef, Wouter Jenssen, til B.T.

Heller ikke i klubbens amatørafdeling kan man genkende Verhagen. Det samme er tilfældet i Næstved, FC Midtjylland og Randers, hvor han angiveligt skulle have været til prøvetræning.

Det skulle dog være sikkert, at han har været forbi klubben Audax Italiano i Chile, men ifølge en lokal journalist, som B.T. har talt med, havde han "slet ikke niveau til professionel fodbold".

- Der var også stor tvivl om, hvorvidt han overhovedet var professionel fodboldspiller, tilføjer journalisten Christian Gonzalez fra avisen La Tercera.

Det er sportschef Jesper Fredberg, der har hentet Verhagen til Viborg. Han synes det lyder "lidt underligt", at flere af klubberne aldrig har hørt om den hollandske spiller.

- Vi har hentet ham gennem et netværk. Det er for at pleje det netværk, at vi har taget ham ind. Så vi får mulighed for at tiltrække andre spillere. Det er det, der er tanken bag, siger Fredberg til B.T.

Avisen har også talt med Verhagen selv. Han slår fast, at han er professionel fodboldspiller - selv om han i en alder af 25 år ikke har spillet nogen kampe.

- Jeg har en kontrakt i en professionel klub, der har bedt mig om at træne, inden jeg fik en kontrakt. Hvis jeg ikke var god nok, ville Viborg ikke skrive under med mig.

- Viborg er ikke en dum klub, som henter spillere, der ikke kan spille fodbold, siger Bernio Verhagen.

/ritzau/

Annonce
Læs hele historien på bt.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce