Annonce
Odense

Værtshus med morderisk forhistorie forsvinder: Nu skal der være lejeboliger

Fem Trin Op og Lige På Trapperne var de sidste navne til værtshuset i Ny Vestergade, der bliver omdannet til bolig. Foto: Jesper Mads Eriksen
Beværtning i Ny Vestergade med dramatisk forhistorie er lukket. Nu bygges det om til lejeboliger.

Værtshuset med adressen Ny Vestergade 19 har haft mange navne, siden det åbnede i 1976. Mest kendt var det under navnet Havhesten, som var inspireret af den nærliggende vandskulptur i Munke Mose.

Men nu er det slut med at skænke fadøl og lange små skarpe over disken i beværtningen lige overfor teaterbygningen. Ejeren af ejendommen Ny Vestergade 19 har søgt om tilladelse til at lave beværtningen om til lejligheder. Og den ansøgning sagde By- og Kulturudvalget ja til, da den blev behandlet på det sidste udvalgsmøde inden sommerferien.

Ejeren af ejendommen er Høyer & Schmidt Finans ApS, og direktøren herfra, Stefan Schmidt, har til netmediet Odense24.dk fortalt, at forpagteren af det nuværende værtshus, Lige på Trapperne, ikke kunne få det til at løbe rundt, og at man som ejer derfor har satset på at lave det om til lejebolig frem for at prøve at finde en ny forpagter.

Dermed er det endegyldigt slut med at drive beværtning på adressen, og det betyder farvel til et dramatisk stykke odenseansk værtshushistorie.

Annonce
Medlemmerne af By- og Kulturudvalget fik denne tegning at kigge på, da de behandlede og godkendte ønsket om at lave værtshuset om til bolig.

Et uopklaret mord

Da værtshuset hed Havhesten, var det absolut ikke et sted, der blev frekventeret af byens højere borgerskab. Det var almindelig kendt, at der af og til foregik ting, der ikke nødvendigvis tålte dagens lys.

I marts 2010 gik Havhesten med ét dramatisk slag fra at være lokalt berygtet til at blive landskendt: En billard-spillende gæst blev dræbt af skud affyret ind gennem vinduet.

Mordet er aldrig blevet opklaret, og den 36-årige rejsemontør, der blev dræbt, har højst sandsynligt været det tragiske offer for en forveksling. Den dræbte havde nemlig en slående lighed med en af medlemmerne af Hells Angels i Odense. En mand som politiet kort efter anholdt svært bevæbnet ved Odense Zoo, hvor han var klar til at imødegå et nyt angreb.

Få måneder efter drabet mistede de daværende ejere af Havhesten bevillingen efter en konkurs. I november 2010 genopstod værtshuset under navnet Drønnerten. I 2012 kom der nye folk til, og navnet blev nu Fem Trin Op efter den karakteristiske indgang til værtshuset. Under den seneste og altså endegyldigt sidste inkarnation af den 43 år gamle beværtning var navnet: Lige På Trapperne.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce