Annonce
Odense

Ny vej skal bringe flere folk ind i Vollsmose

En politikerhånd, en beboerhånd - og et par hjælpende børnehænder - gravede lørdag for og tog bogstaveligt talt hul på det 300 millioner kroner store anlægsprojekt, der de kommende år skal åbne Vollsmose-firkanten og binde området bedre sammen med resten af Odense. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Som beboer i Vollsmose var Søren Damgaard lørdag med til at tage et længe ventet spadestik til kilometervis af nye stier og veje, der skal lede flere folk gennem den omdiskuterede bydel.

Med udgangspunkt i sin lejlighed i Granparken har han været aktiv i Vollsmoses beboerdemokrati i omkring 15 år. Og han kan ikke huske, at man ikke har talt om at bryde firkanten og åbne Vollsmose.

Derfor var lørdag en særlig dag for Søren Damgaard. Sammen med Anker Boye (S), næstformand i By- og Kulturudvalget, tog han nemlig det første spadestik til det anlægsprojekt, der har fået titlen Fremtidens Vollsmose, og som med blandt andet nye veje og stier skal binde bydelsen tættere sammen med resten af Odense. Pris: 300 millioner kroner.

- Vollsmose er en slags ø, mange har sejlet rundt om og haft en mening om uden at have været inde og se de naturskønne områder og mødt de mange dejlige mennesker, der bor her, mener Søren Damgaard.

Han ser især frem til, at en ny hovedvej som forlængelse af Risingsvej - ind gennem Vollsmose langs Granparken og Lærkeparken og forbi Vollsmose Torv - bryder den lukkede firkant og bringer flere folk ind i området.

- Det vil binde Vollsmose sammen med Bauhaus og de mange andre forretninger ved Risingsvej, og måske kan vejen gennem Vollsmose blive et strøg med butikker ligesom Skibhusvej, foreslår Søren Damgaard.

Annonce
Søren Damgaard har boet i Vollsmose siden 1999 og er aktiv i områdets beboerdemokrati - blandt andet som næstformand i boligorganisationen Civicas bestyrelse. Han glæder sig især til de langsigtede mål med det store anlægsprojekt: At gøre Vollsmose mere attraktiv. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Klar i 2020

I hvert fald håber han, at projektet resulterer i meget andet og mere end fliser og asfalt.

- Én ting er vejene og stierne som de konkrete ting. Men det handler også om at få vendt udviklingen på den lange bane, så folk bliver boende her, fordi de er glade for at være her. Med flere mennesker igennem området bliver det mere trygt at færdes her, det bliver mere attraktivt for investorer og erhvervsliv - og så kan lille John og Ahmed se, det er normalt at gå arbejde, siger Søren Damgaard.

Lørdagens spadestik blev taget ved rækkehusene i Hybenhaven, hvor der blandt andet anlægges en sivegade med mere lys, med aktivitetspladser, sansehaver og sølandskab, ligesom skolevejen bliver bedre. I april 2019 tages der fat på selve den nye hovedvej, og efter planen skal Fremtidens Vollsmose være klar med udgangen af 2020.

Odense Kommune bidrager med 80 millioner kroner til projektet, mens Landsbyggefonden lægger de sidste 220.

Det nye anlægsprojekt i Vollsmose rummer flere forskellige veje og stier. Illustration: Vollsmose Sekretariatet
Både børn og voksne kiggede lørdag med, da første spadestik blev taget til et omfattende anlægsprojekt i Vollsmose, der i højere grad skal bindes sammen med resten af byen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Både børn og voksne kiggede lørdag med, da første spadestik blev taget til et omfattende anlægsprojekt i Vollsmose, der i højere grad skal bindes sammen med resten af byen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Både børn og voksne kiggede lørdag med, da første spadestik blev taget til et omfattende anlægsprojekt i Vollsmose, der i højere grad skal bindes sammen med resten af byen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Både børn og voksne kiggede lørdag med, da første spadestik blev taget til et omfattende anlægsprojekt i Vollsmose, der i højere grad skal bindes sammen med resten af byen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Både børn og voksne kiggede lørdag med, da første spadestik blev taget til et omfattende anlægsprojekt i Vollsmose, der i højere grad skal bindes sammen med resten af byen. 11-årige Sebastian Abildgaard Larsen hjalp Anker Boye og Søren Damgaard med gravearbejdet. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce