- Der er stor forskel på børns sociale, sproglige og matematiske evner, viser undersøgelse.
- - Sprog er vigtigt for læsning og sociale relationer, siger børnehusleder.
Når det gælder sproglige, matematiske og sociale evner, er en stor gruppe børn sat hele to år tilbage i forhold til deres jævnaldrende.
Den gruppe af børn, der hører til de 15 procent svageste, har i en alder af fire og et halvt år et sprog, der er på niveau med en tre-årig eller under.
Det viser en undersøgelse, som er udarbejdet af Rambøll, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.
Dorthe Bleses, professor ved TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet og tidligere Syddansk Universitet, har været med til at lave undersøgelsen.
- Noget af det, der er en øjenåbner og alarmerende, er, at der er så stor forskel afhængig af deres baggrund. Det er altså ikke alle børn, der får samme udnytte af den pædagogiske indsats, der sker i dagtilbuddene, siger hun.
I undersøgelsen deltog 9000 børn mellem nul og seks år i 14 kommuner. Undersøgelsen viste, at de børn, hvis mødre har korte uddannelser, er enlige eller med ikke-vestlig baggrund, ligger i den svage ende.
Det er noget, man skal være opmærksom på ifølge professoren, der mener, at det kan have store konsekvenser, hvis børnene halter bagud i institutionsalderen.
- Det betyder noget for børns trivsel, mens de er i tilbudet. På sigt har tidlige kompetencer også en væsenlig rolle, da det har betydning for deres læring i skolen, siger hun.
Børnehave: Vi holder øje
I Børnehuset Klatretræet på Østfyn er der i alt 88 børn i vuggestue og børnehave. Pædagogerne i børnehuset er meget opmærksomme på børnenes sproglige udvikling, fortæller Annette Rasmussen, der er leder i børnehuset.
- Vi har meget fokus på sprog, for man ved, at de bliver bedre læsere, når de starter i skole. Dernæst er det også vigtigt i forhold til deres sociale kompetencer, siger hun.
Kan børnene ikke udtrykke sig verbalt, vil nogle måske ty til andre måder at udtrykke sig på, ofte ved at slå.
Det ser Annette Rasmussen dog sjældent, for hun oplever ikke, at der er så store sproglige forskelle i børnehuset, som undersøgelsen viser.
Alle børnene bliver sprogscreenet når de er tre eller fire år gamle. Er de ikke nået dertil, hvor de bør rent sprogmæssigt, samles børnene i en sproggruppe med en pædagog, der har særligt fokus på sproget.
- Det er en af vores opgaver at sikre, at de er med sprogligt. Og på den her måde, fanger vi dem, der ikke er med, siger hun.
Pædagoger afgørende rolle
For at gøre den store forskel på børns sociale, sproglige og matematiske evner mindre spiller pædagoger og pasningstilbudene ifølge Dorthe Bleses en væsentlig rolle.
- Det er vigtigt at understøtte det pædagogiske personale i, hvordan de kan snakke med børn, der i højere grad støtter deres sprogudvikling i deres daglige samvær, siger hun og fortsætter:
- Vi kan se, at der er stor variation i den måde, pædagogerne samtaler med børnene. Det er vigtigt så hverdagen organiseres, så der er plads til samtaler af høj kvalitet, siger Dorthe Bleses.
Det mener professoren kan gøres ved hjælp af blandt andet læsning, lege og med samtaler, hvor børn inddrages.
- Vi skal udnytte den potentiale, pædagogerne har og den viden, der er på området. Der er en social og etnisk kløft, der starter meget tidligt og den er svær, at gøre mindre, erkender hun.
