Annonce
Odense

Ny undersøgelse: Jo længere de studerende bor fra uddannelsesstedet, jo større er risikoen for at droppe ud

Studerende, der har mere end 12 kilometer til deres uddannelsessted, er i større risiko for at droppe ud i løbet af det første år. Arkivfoto: Odense Rundt
Jo længere man har til sit studie, jo større er risikoen for, at man dropper ud. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri, der peger på flere studieboliger som en løsning.

De studerende, der har mere end 12 kilometer mellem deres bopæl og deres uddannelse, dropper i højere grad ud af deres studier, når man sammenligner dem med de studerende, der bor tættere på.

En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at de studerende, når de påbegynder en videregående uddannelse i Odense, i gennemsnit har 25 kilometer fra deres bopæl til uddannelsesstedet. Et år efter påbegyndt studie er afstandsgennemsnittet nede på 16 kilometer. Men blandt de studerende, der i løbet af det første år stopper på studiet, er den gennemsnitlige afstand mellem hjem og uddannelse 37 kilometer.

- Vi kan se, at det har en afgørende betydning for de studerende, hvor langt de har mellem hjem og uddannelse, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Jacob Hangaard.

Annonce
Studerende, der har mere end 12 kilometer til deres uddannelsessted, er i større risiko for at droppe ud i løbet af det første år. Arkivfoto: Michael Bager

Flere studieboliger hjælper

Selvom Kollegieboligselskabet i sommer kunne konstatere, at antallet af ansøgere til studieboliger var markant lavere end tidligere år, betyder det ikke, at problemet er løst.

- I flere af de større byer arbejdes der med boliggaranti, og det er rigtig positivt. Men man skal passe på med at konkludere, at udfordringen er væk, fordi ventelisten er blevet kortere. De studerendes vilkår er noget, vi skal holde vågent øje med, lyder det fra Jacob Hangaard.

Og spørger man Dansk Byggeri, kan de studerendes vilkår optimeres ved at bygge flere studieboliger, der ligger i såkaldt nærhed af uddannelsesstederne. Dansk Byggeri vurderer, at der mangler boliger til 1.600 studerende i Odense.

- Det er vigtigt for de studerende, at de har adgang til både det faglige og sociale miljø, der er ved uddannelsesinstitutionerne. Og vi kan altså se, at det bliver nemmere, når man fysisk er tættere på, siger Jacob Hangaard.

Reformer spiller også ind

To andre forhold, som også kan spille en rolle, er dels den såkaldte fremdriftsreform, som blev vedtaget i 2014, dels det såkaldte uddannelsesloft, der blev vedtaget i 2016.

Siden fremdriftsreformen blev indført er antallet af studerende, der er droppet ud, steget fra 29 procent i 2014 til mere end 35 procent i 2017, altså en stigning på 20 procent.

Jan Thorhauge Frederiksen, lektor i pædagogik på Københavns Universitet, fulgte cirka 1400 studerende fra 2012 til 2016, og hans undersøgelsen viste ifølge denoffentlige.dk, at de forskellige reformer er med til at fremskynde de studerendes beslutning om at droppe ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce