Annonce
Livsstil

Ny udstilling på Dybbøl Mølle sætter myterne og mennesket i fokus

- Dybbøl Mølle blev det symbol, den er i dag, fordi den står på Dybbøl Banke. Og hvis man skal tegne et symbol, er det noget nemmere med en mølle end en form for høj, siger historiker Ditte Kock. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Møllen på Dybbøl Banke har stået meget igennem. Brændt ned to gange og to gange skudt i sænk. Udstillingen “Dybbøl Mølle 1864-2020" fortæller historien om den gamle fodermølle fra helt almindelig virksomhed til nationalt symbol - og om familien Hansen, som drev møllen.
Annonce

På Dybbøl Mølle hænger en stentavle med et dansk nationalistisk digt af en præst fra Horsens. "Tvende gange skudt i grus, atter rejst som møllehus,” begynder det. Tavlen er en kopi af den originale, som det danske mindretal fik lavet i 1914, 50-året for krigen i 1864. I 1914 var området tysk, og tyskerne var ikke meget for, at der hang nationalistiske danske digte på møllen, så danskerne blev tvunget til at tage det ned.

Den originale tavle hænger i udstillingen på Dybbøl Mølle og er blevet samlet efter at have været sprængt i stumper og stykker.

- Historien er, at tyskerne blev så vrede, at de tog tavlen ned og smadrede den. Det passer bare ikke. Tyskerne bad om at få tavlen fjernet, og stenen blev stillet ind på møllen, hvor den stod fin og uskadt, indtil Dybbøl igen blev dansk. Grunden til, at den gik i stykker, er, at den hang på møllen, da den sidste gang gik i brand i 1935, hvor temperaturen var så høj, at stentavlen sprang, fortæller Ditte Kock, som er historiker og arbejder på Historiecenter Dybbøl Banke, der også driver møllen.

De mange myter er noget af det, udstillingen “Dybbøl Mølle 1864-2020" behandler. Også myterne om familien, der drev møllen fra 1932, hvor Heinrich B. Quade købte Dybbøl Mølle på auktion, og indtil møllens dårlige økonomi tvang familien til at sælge.

- Heinrich bød på møllen på auktion, men han var ikke lige fra området, og ingen kendte ham, så han skulle stille sikkerhed for sit køb. Så fik han to stærke karle til at løfte en kiste ned fra sin hestevogn, og da han åbnede den, var den så fuld af sølvmønter, at han købte Dybbøl Mølle kontant. Det er jo en fin historie, men den er formentlig ikke sand, siger Ditte Kock.

Om museet

Entré til Dybbøl Mølle koster 50 kroner for voksne og 25 kroner for børn fra 5 til 17 år.

Museet har åbent dagligt fra 11 til 16 hver dag.

Annonce

Kampene på banken

Den nye udstilling er delt op i fem temaer. Et af dem er, hvordan møllen fik så stor symbolsk betydning.

- Det er først efter krigene, at Dybbøl Mølle blev vigtig og er blevet malet og fotograferet. Før det var den en helt almindelig mølle som så mange andre, og der var ingen grund til at forevige en tilfældig mølle.

Der blev kæmpet på Dybbøl Banke under treårskrigen, hvor danskerne vandt det første store slag mod preusserne 5. juni 1848. Året efter vendte krigslykken, og da danskerne trak sig tilbage, skød de møllen i sænk, så preusserne ikke kunne gemme sig bag den.

Møllen blev genopført, og i 1864 blev den igen ødelagt. Denne gang af en preussisk granat.

- Dybbøl Mølle blev et stærkt symbol på danskernes kampvilje. Både på soldaternes, men også efterfølgende et symbol på de dansksindede sønderjyders kampvilje. “Det kan godt være, vi bliver slået ned, men vi rejser os og bygger op igen. Og vi holder fast i vores danskhed,” fortæller Ditte Kock.

Annonce

Møllens udvikling

Møllen var i drift indtil 1990, hvor møllen blev indrettet som museum. I løbet af årene blev møllen flere gange forsøgt opdateret, så den kunne følge med mere moderne konkurrenter. Allerede omkring første verdenskrig blev møllen motoriseret, og motordrevne maskiner blev taget i brug.

- I den nye udstilling har vi gjort meget ud af at fortælle, hvor mange gange møllen er blevet bygget om. Møllen har ikke været et statisk byggeri, den har udviklet sig, og der er ad flere omgange blevet lavet forbedringer, men til sidst kunne møllen ikke følge med længere, siger Ditte Kock.

Bygningen blev først fredet i 1990’erne, og de mange forsøg på at modernisere virksomheden står i dag tilbage som brudstykker af dansk landbrugshistorie fra sidst i 1700-tallet og op til slutningen af det 20. århundrede. De gamle plansigter minder om moderne sorteringsmaskiner, men deres kapacitet blev for lille.

- Til sidst ville lastbilchaufførerne heller ikke slæbe tunge kornsække ind over skulderen, når de bare kunne køre ned og aflevere det ved en silo i stedet, siger historikeren.

Heinrich Quades oldebarn, Margrethe Hansen den yngre, var den sidste i Hansen-familien, der boede på møllen. Hun blev født i møllerboligen, og da møllen blev overtaget af den selvejende institution Dybbøl Mølle, fik hun og hendes mor lov at blive boende uden at skulle betale husleje. Det var også Margrethe Hansen, som oprettede museet.

- Hun var en fantastisk fortæller, og alle besøgende hørte hendes historier om møllen og fik lov at se sølvhornet, som hendes forældre fik i sølvbryllupsgave af de danske krigsveteraner fra 1864, siger Ditte Kock.

Sølvhornet er i dag udstillet sammen med Heinrich Quades gamle kiste og en loftsbjælke fra møllen, hvor granatsplinter fra 1864 er indlejret. Beviser på møllens omtumlede tilværelse som nationalt symbol, der som en fugl fønix blev ved med at rejse sig.

Ditte Kock har arbejdet i Historiecenter Dybbøl Banke i otte år. Historiecenteren driver også museet i Dybbøl Mølle. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Fra møllens stueetage er der udsigt til splitflaget på Dybbøl Banke. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Museet i Dybbøl Mølle har det største tilbageværende stykke af et sejrsmonument, som Tyskland lod opføre efter krigen i 1864. Monumentet stod indtil et par dage efter befrielsen i 1945, hvor monumentet blev sprængt i luften. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Dybbøl Mølle er stadig et stærkt symbol, som bliver brugt i markedsføring og politiske kampagner. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Sølvhornet fik Jørgen og Margrethe Hansen i sølvbryllupsgave af de danske veteraner fra krigen i 1864. Deres datter arvede hornet og turde knap forlade sit hjem, hvis ikke der var nogen til at passe på det. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Jørgen og Margrethe Hansen drev møllen under krigen i 1864. Jørgen fik tilnavnet "Soldaternes ven", fordi møllerparret gjorde, hvad de kunne for at hjælpe de danske soldater. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Trods nedgang i industrien hæver fynske Alumeco bundlinjen: Omstrukturering har givet pote

Kerteminde For abonnenter

60 dage for et facebook opslag: - Det er samfundet, der har censureret en folkevalgt politiker, mener forsvarsadvokat

Alarm 112

Efter flugtforsøg fra fængsel: Nu skal Peter Madsen igen for en dommer

Kerteminde For abonnenter

Tvunget til at forlade byrådet efter anmeldelse fra lokal avis: - Det er godt nok det mest usmagelig, jeg har været udsat for

Annonce