Annonce
Indland

Ny trafikprognose: Kø-kaos bliver endnu værre

Allerede om tre år i 2020 vil motorvejen mellem Nr. Aaby og Odense have svært ved at klare flere biler i myldretiden. Det viser nye tal, som Fyens Stiftstidende har bedt Vejdirektoratet udarbejde.

Ny trafikprognose viser, at trængslen på Fynske Motorvej vokser mere end hidtil forventet.

Når bilisterne på Fynske Motorvej i dag oplever, at de ofte forsinkes og hænger fast i en kø på motorvejen, bliver det blot endnu værre. Allerede om tre år i 2020 vil motorvejen mellem Nr. Aaby og Odense have svært ved at klare flere biler i myldretiden. Det viser nye tal, som Fyens Stiftstidende har bedt Vejdirektoratet udarbejde.

Om tre år vil belastningsgraden være på 95 procent i de timer, hvor trafikken er tættest. Det er det, som Vejdirektoratet betegner som kritisk.

- Der er stor risiko for, at trafikken pludseligt går i stå, og den er meget følsom overfor trafikuheld, forklarer afdelingsleder i Vejdirektoratet, Andreas Egense.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) peger på, at regeringen vil afhjælpe problemerne ved at ombygge nødsporet til kørsel i myldretiden.

- Og når vi har penge til et egentlig tredje spor i forhåbentlig 2020'erne, er det løsningen, siger han uden at ville sige, om det er 2021 eller 2029.

En forstærkning af nødsporet gælder ikke strækningen syd om Odense, hvor der også allerede i 2020 vil opstå kritisk trængsel. Dertil kommer, at trafikken yderligere vil stige, hvis regeringens forslag om lavere brotakst gennemføres. Det bekymrer borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S).

- Vi skal have det tredje spor nu, siger han.

Cirka 64.000 kører i døgnet på motorvejen mellem Nr. Aaby og Odense. I 2020 ventes det tal at stige til 69.000. Sættes brotaksten ned med 25 procent, forventes 3000-4500 flere køretøjer over bæltet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce