Annonce
Biler

Ny strømlinet Audi e-tron Sportback kommer til foråret

Audi e-tron Sportback får en coupéafrundet c-stolpe, og den kører lidt længere på en opladning end den første e-tron model. Foto: Audi
Audi viser den blødt formede e-tron Sportback, som klarer op til 438 kilometer på en opladning og kan fås med de avancerede matrix LED-forlygter.

Hvis du synes, at en Audi e-tron er for kantet, er der nu mere at vælge imellem i elektronik-afdelingen for elektriske biler. Det tyske mærke har nemlig vist e-tron Sportback, som er en coupé-afrundet version af det mere klassisk SUV-stylede ophav. Sportbacken er ikke alene mere elegant, den byder også på en længere rækkevidde og klarer op til 438 kilometer på en opladning efter den nye WLTP-norm frem for 405 kilometer i e-tron.

Det er tilfældet i 55 quattro-modellen med et batteri på 95 kW brutto og en ydelse på 408 hk. Modellen kommer også i en mindre 50 quattro-model med et batteri på 71 kW brutto, som yder 313 hk og har en maksimal rækkevidde på 339 kilometer.

Annonce

Audi e-tron

Audi lancerede tidligere i år e-tron, som er en halv klasse større end Jaguar i-Pace og Mercedes EQC.

Den fås med en batteripakke på 95 kWh og følger nu i en mindre med 71 kWh. Her er rækkevidderne op mod 405 og 329 kilometer.

De nye e-tron Sportback-modeller med rækkevidder på op mod 438 kilometer og 339 kilometer følger i foråret 2020.

Flere batteripakker

Den længere rækkevidde i den nye e-tron Sportback hentes ifølge Audi blandt andet på grund af en bedre aerodynamik, mens de sidste kilometer kræver, at man tilkøber kamerasidespejle, som også er med til at bringe luftmodstanden ned.

Teknikerne har også hentet mere rækkevidde ved at gøre motorbremsen og kølesystemet mere effektiv, mens den forreste elmotor i større grad slår fra ved kørsel ligeud.

Ligesom sin søstermodel kan den nye e-tron Sportback hurtiglade med op til 150 kW, hvilket betyder, at batteriet kan lades 80 procent op på en halv time. Hjemme i garagen kan der oplades med 11 kW ved en wallboks.

Præcist lys

Audi lover, at der er plads til fem personer plus bagage i bilen, hvor loftshøjden på bagsædet er 20 millimeter lavere i Sportbacken. Her er der plads til 615 liter bagage agterude mod 660 liter i e-tron.

Modellen får, som den første serieproducerede bil i verden, mulighed for de avancerede digitale matrix LED-forlygter, som er ekstraudstyr. De oplyser vejen med millimeter-præcist lys, hvor for eksempel en vognbane på en firesporet motorvej kan lyses mere op end resten af vejen og tilpasses dynamisk ved vognbaneskift. Lyset kan også hjælpe føreren med at markere en vognbane eller gøre opmærksom på bløde trafikanter i vejsiden på landeveje.

Den danske importør kan endnu ikke sige noget om priser eller udstyr for Audi e-tron Sportback i de to varianter.

Men til sammenligning koster den nuværende e-tron 800.000 kroner for 55 quattro-modellen med et 95-kW batteri., mens 50 quattro-modellen med et 71-kW batteri endnu ikke er prissat.

Den mere blødt formede e-tron Sportback har et bagagerum, som er en lille smule mindre end ophavet. Foto: Audi
Interiøret på Audi e-tron Sportback er hentet fra e-tron og byder på storskærme og haptiske kontakter med feedback. Kamerasidespejle kan tilkøbes. Foto: Audi
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce