Annonce
Kerteminde

Ny skolemodel: 131 børn flyttes

Pilene viser, hvor mange børn, der skal flyttes fra en skole til en anden, hvis politikerne indførte to nye store skoledistrikter allerede fra 2016/17. Det er altså kun et eksempel, der skal anskueliggøre de sandsynlige konsekvenser af en sådan model.

Hvis politikerne i Kerteminde Kommune vælger at skabe to storskoler, skal 131 børn skifte skole, viser endnu ikke offentliggjorte beregninger.

Annonce

Nordøstfyn: Det er kun knap et år siden, at der var flag og festligheder, da Munkebo Skole og Kerteminde Byskole fejrede, at de hver især var nået om på den anden side af to store skolesammenlægninger.

Men nu skal børn, forældre og lærere måske til at vænne sig til endnu en ny struktur. Børn- og Skoleforvaltningen har nemlig taget fat på et nyt spil kabale i jagten på millionbesparelser. Ved at lægge kommunens nuværende seks skoledistrikter sammen til to, kan der sendes flere elever ind i klasserne og derved spares 11,9 millioner kroner om året.

Hvis modellen blev indført allerede fra august 2016 ville det eksempelvis kræve, at 131 børn flytter skole. Det viser modelberegninger, som forvaltningen har foretaget for at klæde politikerne bedre på til at træffe en beslutning.

Annonce

Flest fra Munkebo

47 af de elever, der i så fald skulle flyttes, går i dag på Munkebo Skole:

- Munkebo Skole er ekstra sårbar overfor nye omstruktureringer, fordi vi allerede har været igennem to skolesammenlægninger. Der er frygtelig meget turbulens i forvejen. Vi er lige ved at få pusten igen, og så kommer der bare lige en besparelse mere. Det er rigtig hårdt, siger bestyrelsesformand Eva Fischer Boel.

Alligevel er hun ikke helt afvisende over for løsningen:

- Hvis vi vælger et af de andre spareforslag er det heller ikke optimalt. Der kan også være nogle muligheder i et større skoledistrikt og nogle samarbejdsmuligheder. Min bekymring er, at der er nogen, der bliver flyttet, som ikke vil, men hvad værre er, hvis forvaltningen tager ikke bare de 4,7, der skal spares, men alle 12 millioner, som modellen giver.

- Så vil jeg bare sige: No way. Vi skal bruge de resterende penge til at lave nogle ordentlige løsninger. Hvis man laver større klasser skal der jo også ekstra lærere på nogen af dem.

Annonce

Mor: Ondt i maven

Nymarken mister i beregningerne fem klasser. Det vil sige, at der kun bliver ét spor fra 0. til og med 6. klasse. Bestyrelsesformand Camilla Louise Lydiksen er bekymret:

- Tænk at være det barn, der har gået fire eller fem år på Nymarken med alle sine kammerater og så skal man vælges ud til at flytte. Jeg får ondt i maven. Det bliver jeg altså ked af. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan man skal kommunikere det til familierne, siger hun.

Den del har politikerne angiveligt øje for.

I hvert tilfælde Kasper Olesen (S), formand for Børn- og Skoleudvalget:

- Det er år et af den nye struktur, der kommer til at gøre mest ondt. Men derefter skal vi sikre familier og børn en tryghed i, at de så kan fortsætte på den skole resten af deres skoletid. Ellers vil jeg slet ikke være med til det. Vi skal ikke flytte rundt på børn og klasser hvert skoleår for at få størst mulige klassekvotienter, siger han.

Den store skolekabale giver en gennemsnitlig klassekvotient på 25 elever i hver klasse, og det er Kasper Olesen positivt overrasket over:

- Jeg havde egentlig troet, tallet havde været højere.

Hvis der ender med at være et politisk flertal for de to nye kæmpeskoler, kan strukturen tidligst træde i kraft i skoleåret 2017/18.

Annonce
Annonce
Middelfart For abonnenter

Lovændring kan bane vejen for boliger i Gamborg: Der skal være noget til både børnefamilier, søvbryllup-segmentet og de ældre

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde For abonnenter

Ekskæresten dræbte hendes bror: Line forsøgte i flere uger at få hjælp til at slippe fri fra voldelig kæreste

Debat

Mit digitale åndedræt

Sydfyn For abonnenter

Pendlere på Svendborgbanen til politikere: Få styr på det her

Annonce