Annonce
Danmark

Ny skattesag kan betyde hundredvis af millioner i mistet skat

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Skattestyrelsen fulgte ikke op på, hvorfor 60 procent af borgerne ikke angav gevinst og tab ved aktiesalg.

Skattestyrelsen har ikke fulgt op på, at nogle borgere undlod at selvangive deres gevinst og tab ved aktier, hvilket Skatterevisorerne kritiserer.

Det kan betyde et potentielt tab på 500 millioner kroner årligt. Det fremgår fredag af Statsrevisorernes bemærkning til en beretning fra Rigsrevisionen.

- Det er en pænt stor sag i kroner og øre. Det er mærkeligt, at folk, der har aktier, ikke har angivet enten deres gevinst eller tab. Det har de ikke gjort på deres selvangivelse, siger Statsrevisorernes formand, Henrik Thorup (DF).

Kort fortalt har Skattestyrelsen ikke fulgt op på, hvorfor cirka 60 procent borgere med aktier ikke selvangav gevinst og tab ved salg, selv om styrelsen har gjort opmærksom på det i borgernes årsopgørelse.

Det finder Statsrevisorerne ikke tilfredsstillende, hvilket er midt i spektret på deres skala for kritik.

- Der er ret mange, der ikke svarer på det, og så sker der ikke mere. Det er utroligt, når man ovenikøbet har gjort opmærksom på det, siger Henrik Thorup.

Skattestyrelsen burde i højere grad have anvendt de oplysninger, som styrelsen modtager fra banker, i skatteberegningen af gevinst og tab ved salg af unoterede aktier, lyder kritikken.

Den halve milliard kroner årligt er et beregnet tal, hvorfor det kan være større eller mindre. Desuden kan fejl og muligt misbrug have kostet statskassen 377 millioner kroner årligt. Der kan dog være et vist overlap mellem de to.

I 2018 var der cirka 966.000 borgere i Danmark, som ejede aktier i danske depoter med en samlet kursværdi på cirka 250 milliarder kroner.

Bankerne har siden 2010 skullet indberette oplysninger om købs- og salgssummer ved handel med noterede aktier i danske bankdepoter.

Det har muliggjort, at Skattestyrelsen kan foretage automatisk beregning af borgernes gevinst og tab ved salg af aktier for cirka 86 procent af kursværdien af de noterede aktier.

Tilsvarende automatisk beregning finder ikke sted i forhold til selskaberne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce