Annonce
Fyn

Ny skånsom kræftbehandling: Jørgens svulst i nyren blev frosset væk

Læge Tommy Olesen skal ramme millimeter præcist med de lange nåle omkring 79-årige Jørgen Sloths nyre. Foto: Michael Bager
På OUH kan de fjerne kræftsvulster i blandt andet nyrerne uden kniv og fuld narkose. Avisen var med, da 79-årige Jørgen Sloth fik frosset en svulst i den ene nyre væk, mens han var ved bevidsthed, og han tog hjem til Kolding samme dag.

79-årige Jørgen Sloth og hustruen Hanne knuger hinandens hænder, inden hun kysser ham på panden og overlader ham til sundhedspersonalet. Om lidt skal kræftsvulsten inde i 79-årige Jørgen Sloths højre nyre fryses væk.

Han er fundet egnet til en nyere type indgreb, hvor man ved hjælp af nogle lange nåle, som stikkes ind gennem huden og videre ind til til nyren, kan omkredse den tre centimeter store svulst og ved hjælp af Argon-gas indkapsle den i en iskugle, så kræftcellerne dør.

Indgrebet er mindre omfattende og mere skånsomt end en operation, men lige så effektiv, og patienten kan typisk tage hjem efter nogle få timer i stedet for at være indlagt i en-to dage.

Det er en beslutning, som træffes i samråd mellem en kirurg, en kræftlæge og en radiolog, om behandlingen skal tilbydes patienten, og det er kirurgen, der laver aftalen med patienten.

For Jørgen Sloth var det oplagt at sige ja til metoden frem for "at skære en gammel mand halvvejs over," som han formulerer det.

Meddelelsen om, at han havde en kræftsvulst, kom som en overraskelse for ham selv og hustruen Hanne for et par måneder siden. Nu ser han frem til igen at kunne spille golf, når foråret kommer.

Annonce

Frysebehandling af kræftsvulster

Sammenlignet med kirurgi er frysebehandlingen af kræftsvulster lige så effektiv. Desuden er restitutionstiden markant kortere. Hvor man efter kirurgi typisk vil være indlagt en-to dage, kan man efter frysebehandlingen tage hjem efter nogle få timer og typisk tage på arbejde efter et par dage.

Der kan også forekomme de samme komplikationer som indre blødninger, hul på et organ eller infektion, men risikoen er mindre ved frysebehandling.

En-fire procent af patienterne skal have gentaget proceduren eller have foretaget et kirurgisk indgreb efterfølgende, fordi frysebehandlingen ikke var effektiv nok.

Frysebehandlingerne udføres én dag om ugen på OUH, og med den nye type bedøvelse kan personalet nå fire patienter om dagen. Med fuld narkose kunne man kun nå to-tre patienter.

Sygehuset har ingen ventetid på behandlingen.

Behandlingen har også vist sig at virke på patienter med få metastaser, som er spredning af kræftceller. Et kommende forskningsprojekt på OUH skal nu afklare, om den type behandling også kan tilbydes patienter med en-to metastaser.

Kilde: Overlæge Ole Graumann, Radiologisk Afdeling på OUH.

Nyt bedøvelsesmiddel

Behandlingen er ikke kun banebrydende, fordi man fryser kræftsvulsten væk, men også fordi det foregår uden fuld narkose. En anæstesilæge har fundet på at bruge bedøvelsesmidlet Dexdor, der får patienten til at døse hen uden at være helt væk. Det bruges sammen med lokalbedøvelse.

Ole Graumann, overlæge på Radiologisk Afdeling samt leder af Radiologisk Forskning- og Innovationsenhed på SDU sammenligner det - lidt humoristisk - med at være til en julefrokost og mærke snapsen sætte ind øjeblikkeligt. Jørgen Sloth vil være så vågen, at han reagerer på kontakt undervejs, men vil ellers falde hen uden at mærke det store til indgrebet.

Omkring klokken otte denne morgen ruller Jørgen Sloth ind på CT skanner-stuen til Ole Graumann og resten af holdet med to radiografer og en anæstesisygeplejerske samt en yngre læge under oplæring. Det er sidstnævnte, der skal føre nålene i dag.

Godt fem minutter senere kan han selv lægge sig til rette i den hvide CT-skanner, efter anæstesisygeplejerske Helene Bruun har påbegyndt bedøvelsen. Tidligere var arbejdet i skanneren langt mere omstændigt, når patienten var fuldt bedøvet.

- Med hjælp fra det nye bedøvelsesmiddel kan vi nå flere patienter, og de har det langt bedre bagefter, fordi de ikke har været helt væk, siger Ole Graumann.

En strimmel hen over panden på Jørgen Sloth registrerer hans søvndybde.

Millimeterpræcision

Skejby var det første danske sygehus, der begyndte at bruge frysebehandlingen, men på OUH er man de første, der gør det sammen med CT-skanning, som gør det muligt at omringe en kræftsvulst med millimeterpræcision.

På skanningsbilledet kan man se svulsten som en udposning på nyren. Det er den, som de lange nåle til 1000 euro stykket skal omkranse, når læge Tommy Olesen finder den rigtige vinkel. Jørgen Sloth har fået sprøjtet jod-holdig væske ind i kroppen, som på skanningsbilledet gør nyren hvid i en halv time, mens svulsten vil være sort, fordi den ingen funktion har.

Det er det vindue, de har til at udføre indgrebet.

Jørgen Sloth er døset hen og hører ikke, da Ole Graumann spørger til ham. Han må hæve stemmen, da han fortæller ham, at han nok skal få besked, når de går i gang med at stikke.

klokken 8.50 begynder Tommy Olesen at føre nålene ind i Jørgen Sloths højre side under opsyn af Ole Graumann.

- Det er et godt tidspunkt, siger overlægen og kigger op på uret over døren, som han gør flere gange undervejs.

Det er vigtigt at holde tiden, fornemmer man.

Der lægges et lille snit i huden, hvor de velvoksne nåle, der mere minder om strikkepinde, føres ind. Det tager syv minutter at indsætte den første nål, som også er den sværeste. Allerede inden de andre er indsat, begynder den så småt at køle.

Imens holder Helene Bruun øje med bedøvelsen og Jørgen Sloths åndedræt og hjerterytme. På et tidspunkt er bedøvelsen ved at virke så godt, at han når et punkt, hvor han glemmer at trække vejret. Så hun må prikke lidt til ham og skrue ned for bedøvelsesmidlet.

Overlæge Ole Graumann (til højre) nærstuderer læge Tommy Olesens arbejde på skærmen, der viser patientens nyre. Foto: Michael Bager

Minus 140 grader

Efter 21 minutter er alle tre nåle placeret, og klokke 11 minutter over ni sættes selve frysehandlingen i gang.

Tumoren er nu dækket af is. Ved nålene er temperaturen minus 140 grader. Men de er isolerede, så de ikke giver frostskader på Jørgen Sloths krop. De fryser i to gange 10 minutter med en pause på otte minutter.

Klokken 9.42 tages nålene ud igen, og fem minutter senere flytter Jørgen Sloth sig selv over i en seng, der køres til opvågning sammen med en anæstesisygeplejerske, mens iskuglen indeni tøer op.

Han klager over kvalme og virker groggy, men blinker alligevel til sygeplejersken på vej ud.

- Jeg følte, jeg var med hele vejen, siger han.

- Men jeg havde lyst til at sove, og jeg mærkede ikke noget. Jeg hørte, når de talte til mig. "Jørgen," sagde de, og jeg tænkte, hvad det var de ville, for de sagde ikke mere, husker han.

Hustruen Hanne møder ham tilbage stuen på Urologisk Afdeling. Om kort tid kan han udskrives, og de kan tage hjem til Kolding, hvor endnu et forår på golfbanen venter.

På skanningen kan man tydeligt se kræftsvulsten som en udposning på Jørgen Sloths nyre. Foto: Michael Bager
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce