Annonce
Sydfyn

Ny service til kommunalbestyrelsen på Langeland: Se med i alle udvalg

Alle medlemmer af kommunalbestyrelsen får lov at se alle bilag - med få undtagelser.

LANGELAND: Uanset hvor få eller mange udvalg, det enkelte medlem af kommunalbestyrelsen på Langeland sidder med i, kan hun eller han i fremtiden følge med i det hele. Stort set. For bilag til alle udvalgsdagsordener bliver fra nu af fuldt tilgængelige for alle 15 lokalpolitikere.

- Det er s....irriterende at blive indkaldt som suppleant for en partifælle til et udvalg og så ikke kunne åbne og se et bilag, sagde Lisa Pihl Jensen (S).

Bo Nissen (K) erklærede muntert, at han af en eller anden grund aldrig er inviteret til at deltage i andre udvalg end Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget, som han er formand for, og Økonomiudvalget. Han er ene konservativ i kommunalbestyrelsen og skal selvsagt ikke vikariere for andre.

- Men jeg har tillid til, at tingene de andre steder foregår ordentligt, og det er fint med mig, nævnte han.

Borgmester Tonni Hansen (SF) glædede sig over, at tavshedspligten bliver overholdt. Netop tavshedspligten gjorde forvaltningen en del ud af i sagsfremstillingen, da sagen var i kommunalbestyrelsen.

Og tilbage til undtagelserne. Det gælder især sager i Børn- og Ungeudvalget, der blandt andet tager sig af sager om tvangsfjernelser. Dem får ingen andre end selve udvalget, de embedsmænd, der arbejder med dette følsomme område, samt tilkaldte eksperter at se.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce