Annonce
Assens

Ny søredning i Assens vil hjælpe sejlere i nød helt gratis

Chris Aaboe (tv.) og Arne Buxbom er to af dem, der skal hjælpe de nødstedte til havs. Foto: Janus Fabricius Nielsen.
25 frivillige med base i Assens er næsten klar til at redde nødstedte sejlere i Lillebælt og det Sydfynske Øhav.

Assens: En gruppe på 25 frivillige har tænkt sig at gøre havet mere trygt og sikkert omkring Assens.

Den almennyttige forening Dansk Søredningsselskab - eller DSRS - har nemlig fået en filial, som skal holde til nede ved marinaen i lokaler, som Assens Sejlklub har stillet til rådighed for dem.

- Vi blev konstitueret i onsdags, og nu er vores båd på vej fra Køge. Så skal vi lige have indkøbt radioudstyr og uddannet vores frivillige, og så håber vi at være klar i starten af juni, siger den nykårede stationsleder Chris Aaboe.

Den nye søredningstjeneste vil være klar til at rykke ud til alt fra store ulykker til et motorstop. Og den gør det helt frivilligt og helt gratis. Simpelthen for sikkerhed og tryghed på vandet.

- Der er sandhed i: "Kun en tåbe frygter ikke havet", og der kan ske ting på havet. Vi vil gerne være med til at gøre det trygt, så man kan benytte sig af det herlige hav, vi har her, uden at skulle bekymre sig.

Der er 11 DRSR-stationer i Danmark, og faktisk ligger en af dem på Aarø ikke ret langt fra Assens. Chris Aaboe og Arne Buxbom stødte ind i en af sejlklubbens medlemmer ude foran lokalerne nede på marinaen.

- Man kan da kun være for mere sikkerhed, det er klart. Men det har da undret mig lidt, når der er en station lige ovre ved Aarø, sagde han.

- Aarø har faktisk kontaktet folkene i DSRS, fordi de havde for travlt. De rykker ud 70 gange i løbet af året - især i sommerperioden. Og så er de kun cirka 15 mand, så de kunne godt bruge noget hjælp, svarede Chris Aaboe.

Selvom de cirka 70 udrykninger skal fordeles mellem Aarø og Assens, bliver der nok at se til, mener hun.

- Vi har også hørt om folk, der har kontaktet dem, de kender, når de har brug for hjælp. Dem vil vi også aflaste, siger hun.

Annonce

- Vi hjælper alle helt gratis, og vi kommer til at have en responstid på 30 minutter. Det er en halv time hurtigere end Marinehjemmeværnet.

Chris Aaboe, stationsleder.

Har fået hjælp, men mangler stadig

Folkene bag foreningen er rigtig glade for den store velvillighed, de har mødt fra folk omkring havnen. Bådpladsen har de fået af Assens Marina a.m.b.a., rum til dieseltank og værksted har de fået af Assens Skibsværft, og båden har de fået af kollegaerne fra DSRS i Køge.

- Desuden har sejlklubben jo givet os lokaler. Både et stort et som vi kan bruge til møderog et mindre rum, hvor vi kan have overtøj og vores radio- og radarudstyr, siger stationslederen.

- Vi havde da håbet, at folk gerne ville have os hernede, men det her har været overvældende. Vi er så glade for al den støtte og hjælp, som de har givet os, siger Chris Aaboe.

Men de nye søfolk får brug for ekstra støtte, hvis de skal holde sig oven vande. Båden skal vedligeholdes og man skal ikke kimse af brændsstofforbruget, når man ofte skal rykke ud på opgaver.

Arne Buxbom, der er styregruppemedlem i den nye forening, har sejlet siden 1958. Han skal give folk erfaring, hvis de har brug for det.

- Jeg har sejlet så mange år, og nu har jeg solgt min båd for to år siden. Så synes jeg, at det var passende, at jeg lærte lidt fra mig og gav noget af det, jeg kan, videre.

Det koster 550 kroner om året at være medlem af foreningen

- Det er vel den billigste forsikring, man kan tegne. Vi hjælper alle helt gratis, og vi kommer til at have en responstid på 30 minutter. Det er en halv time hurtigere end Marinehjemmeværnet, siger Chris Aaboe.

- Det kan vi gøre, fordi det er lokale, der bor tæt på havnen og kender vandet her omkring. Og så er det en lille båd, der hurtigt kan komme afsted.

Alle er velkomne i den nye forening, også donorer, der vil hjælpe foreningen med at holde kursen. Medlemmer af Sejlklubben kan blive medlem det første år for bare 50 kroner.

DSRS

Dansk Søredningsselskab eller DSRS, er en almennyttig forening, der har frivillige medlemmer.

De 12 stationer (inklusive den nye i Assens) i Danmark står for at yde "vejhjælp" til søs. De sejler ud til store og små opgaver. Missionen er i følge hjemmesiden: "at forblive en almennyttig forening der assisterer fritidssejlere og andre bådejere ved ikke livstruende situationer til søs samt står til rådighed for det officielle redningsberedskab til søs."

De lokale frivillige bliver trænet og uddannet i førstehjælp og får træning til havs.

Idéen opstod i Sverige, men bredte sig til Nordsjælland, da de lavede mange operationer omkring Danmark. Det har efterhånden bredt sig til resten af Danmark.

Vil man være medlem, koster det 550 kroner årligt (50 kroner for sejlklubbens medlemmer det første år)

Kilde: dsrs.dk og Arne Buxbom.

Det er her, den nye båd skal være, når den ikke er til service eller til havs. Foto: Janus Fabricius Nielsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce