Annonce
Indland

Ny rekord: Vindmøller leverede 30 procent mere end forbruget

Blæsevejr satte søndag fuld fart på vindmøller, der leverede 30 procent mere el, end danskerne kunne aftage.

Søndag 15. september skriver sig ind i historiebøgerne som det hidtil første døgn, hvor vindmøller producerede mere strøm, end danskerne skulle bruge.

Det viser foreløbige tal ifølge Energinets hjemmeside.

Det var efterårets første kraftige blæsevejr, der fejede ind over Danmark og sendte vindmøllerne på overarbejde.

Fra midnat til midnat leverede vindmøllerne strøm svarende til 130 procent af danskernes strømforbrug.

Det var altså 30 procent mere strøm fra vindenergi, end der var behov for i de danske stikkontakter.

Det er historisk, at alle døgnets 24 timer havde vindmøllestrøm i overskud, forklarer energistrategisk rådgiver Carsten Vittrup, Energinet:

- For bare ti år siden fyldte vind kun omkring en femtedel af vores forsyning. Så det er gået vanvittigt stærkt, når vi ikke bare har timer, men hele døgn, hvor vindmøller producerer mere strøm, end vi har brug for, siger han til Energinets hjemmeside.

Tidligt søndag morgen mellem klokken 02 og 03 var strømproduktionen 60 procent større end efterspørgslen blandt de danske elforbrugere.

Den mængde strøm, der ikke forbruges på det danske marked, sælges til udlandet.

Danmark er forbundet med elkabler og højspændingsledninger til vores nabolande, og det gør det muligt at handle strøm på kryds og tværs af landegrænser.

Den tidligere rekord for produktion af vedvarende energi i forhold til forbrug blev ifølge fagbladet Ingeniøren sat lørdag 22. september 2018.

Da nåede den samlede produktion af sol- og vindkraft op på 114 procent af elforbruget.

Energinet er et selvstændigt statsligt selskab, som ejer og driver den danske energiinfrastruktur.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce