Annonce
Indland

Ny rapport: Gratis bro vil gøre Danmark rigere

Ny analyse konkluderer, at der er 30 milliarder kroner at hente for samfundet ved at sløjfe brotaksten på Storebælt.

Ny analyse konkluderer, at der er 30 milliarder kroner at hente for samfundet ved at sløjfe brotaksten på Storebælt.

For første gang belyses samfundsgevinsten ved at fjerne eller reducere brotaksten på Storebæltsforbindelsen.

Ifølge en ny rapport fra analysefirmaet Grontmij, bestilt af Fynsk Erhverv, vil samfundsøkonomien blive forbedret med 30 milliarder kroner, hvis man fjerner brotaksten på Storebælt.

Det sker på grund af markant flere pendlere, større samhandel og en generelt øget mobilitet til gavn for både private og erhvervsliv.

Reducerer man afgiften med 25 procent og fjerner den, når gælden er betalt i 2030, vil merværdien være på 16,8 milliarder kroner.

- Hvis man troede, at det ville give en dårligere samfundsøkonomi at fjerne brugerbetalingen på broen, så maner vores rapport det i jorden, siger analysechef for Grontmij Brian Gardner Mogensen.

Det er primært et massivt trafikspring, som er udslagsgivende for konklusionen i rapporten, som omhandler perioden 2015 til 2049.

- Der vil komme mellem 6 og 7,7 millioner flere årlige trafikanter på broen, og deres gevinst i form af mindre eller ingen broafgift opvejer de manglende indtægter til staten, siger han.

- Men hvem skal så betale?

- Det er op til politikerne, siger analysechefen.

I efteråret kunne en begejstret transportminister Magnus Heunicke (S) offentliggøre en rapport, som viste, at broen har givet en værdi på 379 milliarder til samfundsøkonomien.

Den nye analyse tager udgangspunkt i de samme tal, men viser altså, at værdien af broen er endnu større, hvis man gør den gratis eller reducerer taksterne. Det får dog ikke ministeren til at love lavere takster. Han peger på, at der fortsat er en gæld på cirka 24 milliarder på broen og udgifter til vedligeholdelse.

- Forslaget vil vælte regningen over på alle danskere frem for på brugerne af Storebæltsforbindelsen, og jeg vil ikke være med til at hæve skatterne eller sænke det offentlige forbrug, skriver ministeren i en skriftlig kommentar.

Han lover dog at studere analysen grundigt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce