Annonce
Odense

Ny praksis fra 1. januar: Fornuft og faglighed skal spille større rolle i arbejdet med ledige

Arbejdet med at få ledige i job her ved jobcentret på Tolderlundsvej i Odense står foran at blive lettere fra årsskiftet. Arkivfoto: Michael Bager
Odense Kommune begynder efter årsskiftet at arbejde med ledige og sygemeldte på en anden måde end i dag, hvor lovgivningen bestemmer meget af, hvad der skal ske. Fremover får Jobcenteret mulighed for i langt højere grad at tage individuelle hensyn.

Regler er nødvendige. Men for mange regler kan blive for meget af det gode. Bare spørg nogle af de mange kommunale medarbejdere og chefer, der arbejder med at få ledige i arbejde. Bare spørg folk, som har været igennem systemet.

1. januar 2020 ændrer det sig en smule, når den såkaldte regelforenkling træder i kraft. En ny lovgivning som i stigende grad placeret ansvaret hos kommunerne for at få ledige i job og sygemeldte og stressramte på benene igen.

Som administrerende direktør i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, René Junker, forklarer:

- I dag tilrettelægger lovgivningen i høj grad vores indsatser. Vi møder ofte ledige, fordi loven siger, at vi skal gøre noget nu, men når man kigger på sagen, er det tåbeligt, fordi behovet er et andet. Men det tager loven ikke højde for. Hovedformålet med regelforenklingen er at give kommunerne mere frihed til selv at definere, hvad vi tænker, der er fagligt klogt at gøre. Altså flere individuelle løsninger.

Loven binder kommunerne de første seks måneder, hvor reglerne er ens for alle. Men herefter skal det være de individuelle behov, som styrer indsatsen for alle målgrupper.

- Og derfor har vi virkelig gjort os umage for at tilrettelægge arbejdet på en ny måde, så vi kan udnytte friheden bedst muligt, siger René Junker.

Annonce

En enklere indsats

I august 2018 blev der indgået en bred politisk aftale om at forenkle beskæftigelsesindsatsen. Bureaukratiske krav skal ikke længere i detaljer styre, hvilken indsats ledige skal have - den skal i stedet tilrettelægges ud fra den enkeltes behov.

Har man fx et job på hånden, skal man ikke længere skal søge job de sidste seks uger, før man begynder det nye sted. Lovændringen fjernes også en række krav til indholdet i samtalerne mellem jobcentret og ledige.

Samtidig slipper virksomheder for en række tidskrævende registreringer, når de fremover skal ansøge om løntilskud og virksomhedspraktik.

Det overordnede mål er at frigøre ressourcer til at hjælpe flere ledige i job.

I Odense bliver syv a-kasser inddraget i arbejdet: 3F, Metalarbejdernes A-kasse, FOA, Magistrenes A-Kasse, FTF, HK og Socialpædagogernes landsdækkende A-Kasse

I 2018 udgjorde de velfungerende ledige på vej mod job i gennemsnit 28 procent af borgerne i landets jobcentre. De resterende 72 procent var unge uden uddannelse, sygemeldte med et job, borgere med nedsat arbejdsevne, flygtninge og udsatte grupper med sociale problemer.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet, KL og Odense Kommune.

Færre samtaler til sygemeldte

Fra forskningen ved man, at flere samtaler generelt er et godt middel til at få flere ledige i arbejde. Men det kan også blive for meget, og derfor vælger Odense at skrue ned for antallet af samtaler med sygemeldte.

- Fagligt kan vi se, at når vi har sygemeldte inde hver fjerde uge, som loven foreskriver, så har vi samtaler, der ikke giver mening, fordi der ikke er sket særligt meget, siden de var her sidst. Her er seks uger et bedre interval som gennemsnit for gruppen. Det betyder også, at der i særlige situationer er nogen, der vil have glæde af, at vi ser dem hver tredje uge, og andre vi kun ønsker at se hver ottende uge, forklarer René Junker.

For alle andre grupper bliver antallet af samtaler enten det samme som i dag eller højere. Alle ledige har dog til enhver tid ret til en samtale i jobcentret.

A-kasser overtager ansvar

En anden ændring er, at forsikrede ledige i syv udvalgte a-kasser (se faktaboks) fremover skal møde hos a-kassen i stedet for på jobcenteret. Men kun de første tre måneder. Hvis det ikke er lykkedes at få de ledige i job på den tid, overgår de til jobcenteret.

- Kommunen har stadig udgiften, selv om a-kassen har handlingen, og det princip bryder jeg mig egentlig ikke om. Jeg synes, det skal være samlet samme sted, så vi kan prioritere. Men når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at jeg har en positivt forventning til deres indsats, siger René Junker.

Kan sættes under administration

Selv om kommunerne fremover får mere frihed til at lave individuelle løsninger efter et halvt års ledighed, får de dog ikke frit slag til at gøre, som de vil.

Derfor indfører loven en såkaldt benchmarking, der måler kommunerne op mod hinanden for at sammenligne resultaterne.

- Og hvis vi ikke præsterer efter benchmarking-niveauet, bliver vi kigget efter i sømmene, forklarer René Junker.

- Så hvis en kommune ikke gør nok, bliver den sat under administration - hvis ikke rammevilkårene kan forklare forskellen.

I Beskæftigelsesministeriets seneste benchmark-opgørelse (der dækker over perioden juli 2017 til juni 2018) ligger Odense som nummer 75 ud af 98 kommuner. Mens man klarer sig bedre end - eller som forventet - når det gælder forsikrede ledige, klarer Odense sig dårligere end forventet i forhold til ledige på sygedagpenge og især kontanthjælp.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce