Annonce
Indland

Ny offerfond ligner en velsmurt pengemaskine

Ny offerfond ser ud til at kradse dobbelt så mange millioner ind end ventet. Bilister bidrager mest.

Meget tyder på, at den omdiskuterede offerfond, der trådte i kraft ved årsskiftet, kan blive en uventet velsmurt pengemaskine.

Da offerfonden blev vedtaget sidste år, lød vurderingen fra Justitsministeriet, at man kunne kradse omkring 30 millioner kroner ind om året fra trafiksyndere og voldsmænd, så fonden kan donere penge til eksempelvis forskning og seminarer.

Men nu viser en opgørelse fra Rigspolitiet, at fonden sidste år ville have skrabet hele 63 millioner kroner sammen - altså godt og vel det dobbelte af det forventede - hvis fonden havde eksisteret.

Justitsministeriet understreger dog, at tallene ikke er helt sammenlignelige, fordi der i de nye tal ikke er taget højde for, at nogle undlader at betale bøderne - det er der korrigeret for i 2012-tallene.

Langt de fleste af millionerne ville være hentet fra bilisternes lommer, viser opgørelsen.

På baggrund af antallet af de trafikforseelser, der sidste år ville have udløst det obligatoriske krav om et bidrag på 500 kroner til offerfonden, skulle færdselssyndere alene have spyttet 44 millioner kroner i offerfondens kasse.

Altså langt mere, end Justitsministeriet og regeringen i sin tid troede, man alt i alt kunne skaffe til fonden.

Offerfonden har tidligere mødt kritik fra flere sider. Blandt andet har Landsforeningen af Forsvarsadvokater kritiseret fonden for at være en "skat på kriminalitet".

Og Rådet for Sikker Trafik har kritiseret, at bilisterne skal betale til offerfonden, selvom der ingen ofre behøver at være ved deres forseelser, der kan være et klip i kørekortet.

Oprindeligt var det tanken, at det kun var voldsmænd og seksualforbrydere, der skulle betale ved kasse et. Men det ville ikke give penge nok til at dække administrationen af fonden, og så kom trafiksynderne med.

Ifølge Rigspolitiet blev der sidste år truffet afgørelse i 126.879 sager, som havde haft relevans for offerfonden, hvis den ellers havde eksisteret. Heraf udgjorde trafikforseelser omkring 70 procent, eller helt præcis 88.625 sager.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Medicinpriser på himmelflugt: Kom nu ud af starthullerne, sundhedsminister

Hvor er det dog fattigt, at sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke i et svar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg ikke har et eneste konkret bud på, hvordan han vil forhindre de danske medicinpriser i at stige og falde så voldsomt, som tilfældet er. Svaret til udvalget er givet som følge af en række række sager, hvor blandt andre fynske pensionister har oplevet meget store udsving i medicinpriserne. Det sker eksempelvis, når medicinalvirksomhederne har forsyningsvanskeligheder, og de tilbageværende leverandører hæver prisen. Som avisen tidligere har beskrevet, kan det føre til pludselige prisstigninger på op til 1200 procent for uundværlig medicin. Ministeren vil, som det fremgår af dagens avis, undersøge "mulige tiltag", der kan forebygge, at medicinpriserne stiger eksplosivt. Og det er skam fint, at ministeren vil undersøge sagen, for det er altid klogt at undersøge tingene til bunds, inden man træffer vidtgående beslutninger. Det er imidlertid forunderligt, at ministeren ikke er nået længere i sagen. Det er veldokumenteret, at visse produkter på det danske medicinmarked svinger endog meget voldsomt i pris, og derfor kan sagen ikke være ukendt hos ministeren eller i hans ministerium. Derfor ville det være naturligt, at ministeren allerede på nuværende tidspunkt havde en plan for, hvordan han vil løse problemerne. Og at han derfor i sit svar til udvalget ville præsentere nogle håndfaste initiativer, der kan skabe ro om medicinpriserne til gavn for patienterne og dermed vælgerne. Men nej: Foreløbig skal sagen undersøges nærmere. Det skaber en forståelig utryghed hos patienterne, at priserne på nødvendig medicin fluktuerer så voldsomt, som tilfældet er. Hvis man har knogleskørhed, skal man naturligvis kunne få sin medicin uden at skulle frygte for voldsomme prisændringer. Man har som patient, specielt som pensionist med en stram økonomi, brug for, at der er ro om medicinprisen. Derfor må Magnus Heunicke ud af starthullerne. Nu.

Annonce