Annonce
Nyborg

Ny musikforening vil holde hemmelige koncerter

Der bliver flere koncerter på Bastionen i fremtiden, men de ti dobbeltkoncerter er forbeholdt medlemmerne af en ny musikforening. Foto: Michael Bager
1000 kroner. Så meget koster det at blive medlem af en ny musikforening i Nyborg, der netop har set dagens lys. Til gengæld er man sikret 10 dobbeltkoncerter om året af høj kvalitet. Opstarten har dog ikke været helt uden mislyde.

Nyborg: Konceptet er set før, blandt andet i København og Høje Tåstrup. Men grundidéen bag en ny musikforening med base i kulturhuset Bastionen i Nyborg er alligevel tilpas anderledes til, at det får en til at stoppe op og spidse ører.

I hvert fald, hvis man elsker musik generelt og livekoncerter i særdeleshed.

Foreningen, der formelt blev dannet ved en stiftende generalforsamling forleden, tilbyder medlemmerne ti dobbeltkoncerter om året.

Det særlige er, at arrangementerne ligger først på ugen, typisk på mandage eller tirsdage, og at de er forbeholdt klubbens medlemmer. Men frem for alt forbliver kunstnerne en hemmelighed, indtil de står på scenen, fortæller Susanne Blix, der er blandt initiativtagerne til den nye forening.

Sammen med andre medlemmer af Bastionens bestyrelse og repræsentanter for kommunen har hun besøgt en række kulturhuse rundt om i landet for at hente inspiration. Og det var i den forbindelse, at man blandt andet stødte på musikklubben "Bag duggede ruder" i Høje Tåstrup, der har et lignende koncept.

- I Høje Tåstrup er klubben styret meget professionelt og leverer masser af kvalitetsmusik. Det ville vi også gerne have. For mig handler det om at skabe en by, der er værd at leve i, forklarer initiativtageren.

Hun er ikke selv en del af den syv mand store bestyrelse, hvor byrådsmedlem Jesper Nielsen er blevet udpeget som formand.

I alt deltog 26 personer i den stiftende generalforsamling, og det er i sig selv en positiv overraskelse, fortæller Susanne Blix.

- En ting er at starte en musikforening op i Høje Tåstrup eller København, noget andet er Nyborg. Men det er dejligt, at så mange mennesker allerede nu har vist interesse, bemærker hun.

Det koster 1000 kroner om året at være medlem af den nye forening, som endnu ikke har fået sit eget navn. Men hvorfor bruge så mange penge på noget, man ikke ved, hvad er?

- Der vil helt sikkert også være dem, som synes, at det er for dyrt. Det er også OK. Man skal blive medlem, fordi man mener, at det kan betale sig, og fordi man deler en fælles passion for musikken. Det er netop fællesskabet, der skal være den drivende kraft, lyder det fra Susanne Blix

Annonce

Skepsis i opstarten

Selv om foreningen har fået en god start, er initiativet også blevet mødt med skepsis. Det bekræfter formanden for NGIF's koncertudvalg, John Sørensen.

- Vi har haft en del spørgsmål omkring opstarten. For eksempel, hvordan det kan være, at den stiftende generalforsamling blev annonceret på kommunens hjemmeside. Hvis jeg ønskede at starte en forening, var jeg nødt til at indrykke en annonce. Derfor har vi været en smule skeptiske, indtil vi fik konceptet forklaret. Hvis de ønsker at arrangere koncerter for en lukket kreds, skal de naturligvis have lov til det. Selvom jeg nu nok synes, at der er rigeligt med koncerter i byen i forvejen, bemærker formanden.

Han betragter ikke den nye forening som en direkte konkurrent, og sådan er den heller ikke tænkt, forsikrer Susanne Blix.

- Jeg ser den mere som et supplement til det bestående. Det er heller ikke sådan, at musikerne skal konkurrere med sig selv. Af samme grund har vi placeret arrangementerne tidligt på ugen, hvor de typisk har plads i programmet, og så er der sat begrænsninger på, hvor mange medlemmer der må være til stede for at det netop ikke skal ligne en traditionel koncert med 300-400 gæster, forklarer hun.

Det første arrangement i den nye forening finder allerede sted den 22. oktober.

Det har ikke været muligt at træffe Jesper Nielsen for en kommentar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce