Annonce
Biler

Ny Mercedes-Maybach-kleppert slippes løs

Den enorme Mercedes-Maybach GLS er udstyret med luftaffjedring og en V8-motor på 558 hk. Foto: Mercedes-Maybach
Den høje Mercedes-Maybach GLS skal tage kampen op med Bentley Bentayga og Rolls-Royce Cullinan.

Verden er af lave. På trods af en stigende fokus på miljøproblemer og klodens tilstand kommer der fortsat flere biler i den ekstreme luksusklasse.

Seneste skud er den enorme Mercedes-Maybach GLS 600 4Matic, der lanceres i 2020, og som skal tage kampen op mod lige så imposante SUV’er som Bentley Bentayga og Rolls-Royce Cullinan, der henholdsvis har Volkswagen og BMW i ryggen som ejere.

Forklaringen er blandt andet, at de velhavere, som før købte de store statsmandsagtige limousiner, følger moden og går op i højden, mens markedet for den slags biler vokser, blandt andet i Asien, hvor vejene heller ikke altid er lige gode.

Den nye høje og 5,2 meter lange Maybach bygger på den nye Mercedes GLS, der er opgraderet hele vejen rundt, og har de avancerede multibeam LED-lygter i fronten. Frihøjden er pæn med de store 22-tommer hjul, som kan øges til 23 tommer. Men det giver ikke problemer med adgangen i den luftaffjedrede bil, der kan gå 25 millimeter ned i knæ ved indstigning og har integrerede trinbrætter af aluminium, som kan slås ud.

Annonce

Mercedes-Maybach

Er det ekstreme luksus-brand hos Mercedes. Har rødder til luksus-mærket Maybach fra starten af forrige århundrede.

Fra 1997 til 2013 var Maybach et selvstændigt mærke hos Mercedes. Det blev omstillet i 2014 til at bygge på eksisterende Mercedes-modeller og har fået en mere forynget profil.

Her findes p.t. åbne og lukkede modeller, som bygger på S-klassen.

V8’er driver værket

Drivkraften er den store 4,0-liters V8-motor, som blandt andet kendes fra AMG GT, og som yder 558 hk og har et moment på 730 Nm. Det rækker til en acceleration fra 0 til 100 kilometer i timen på 4,9 sekunder og en topfart på 250 kilometer i timen. Her kan lægges et specielt Maybach skifte-program ind i gearkassen, som sikrer en mere flad momentkurve og dermed en mere komfortabel og smooth fremfærd.

Hvis der skal bruges flere kræfter, kan bilens 48-volts-hybrid-system bidrage med ekstra 22 hk og 250 Nm i kort periode. På den anden side kan halvdelen af de otte cylindre kobles fra og dermed spare på dråberne, når motoren ikke anstrenger sig. Med et officielt forbrug, der hedder omkring 8,3-8,5 km/l, kan der også blive brug for det.

Vipper bilen

Selv om kabinen udspringer fra en standard GLS, er den kraftigt opgraderet med blandt andet tykkere materialer, infotainment i Maybach-stil og bedre lydisolering. Og så kan den bestilles med fire separate sæder med varme, køling og massage.

Her er der ud over selvstændige kontrolpaneler også foldebord med champagnekøler og glas. Udstyret omfatter også et stort panorama-glastag, mens der kan tilkøbes en ”air balance”-pakke, hvor duften fra en række urter giver en special atmosfære i kabinen, ligesom en indendørs ambient-lyspakke med integrerede LED-fibre, der kan veksle mellem 64 forskellige farver, kan fås med.

På komfortsiden kan der også bestilles E Active Body Control, der vipper bilen i en vinkel på tre grader i sving, så de ombordværende holder balancen og champagnen mere i vater.

Der foreligger ikke oplysninger om priser for den voldsomme Mercedes-Maybach GLS.

Den store suv kan sænke sig 25 mm ved indstigning og har indbyggede trinbrætter. Foto: Mercedes-Maybach
Interiøret kan udspecificeres med fire enkeltsæder, der bl.a. hver har varme, ventilation og massage. Foto: Mercedes-Maybach
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce